Evalueringsinstitut sendte sin korrekturlæsning i udbud – og sparede pludselig 1 million kroner om året

Del artiklen her:

Efter et meget langt tilløb besluttede evalueringsinstituttet EVA at sende sin korrekturlæsningsopgaver i udbud, hvilket medførte en markant besparelse for skatteyderne.

juristkontoret

Når det offentlige Danmark skal have en gennemgang af om initiativer har en dokumenteret effekt, henvender det sig ofte til evalueringsinstituttet EVA. En offentligt finansieret organisation, som blandt andet har specialiseret sig i at analysere, hvorvidt tiltag indenfor undervisningssektoren virker og hvordan skattekroner i det hele taget bruges bedst muligt.

Derfor skulle man måske også tro, at EVA selv ville gå forrest, når det handlede om at nedbringe sine egne udgifter til den daglige drift. Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos instituttet, er dette dog langt fra nødvendigvis tilfældet. Specielt ikke når det handler om udgifter til korrekturlæsninger af rapporter, som er blevet udarbejdet af EVAs ansatte.

Læs også : Evalueringsinstitut lovede sidste vinter at ville evaluere aftale der forgylder korrekturlæser – men det sker måske først i år

Udgifter der endda må anses for i flere år at have været langt højere end nødvendigt, eftersom EVA trak et udbud af korrekturlæsningen væsentligt ud.

Fakturaer afsendt fra tidligere korrekturlæser til EVA

 

Freelancer fik stor bonus med sig på vej ud af døren

Men da udbuddet endelig blev sat i gang i forhold til 2019-udgifterne, medførte det en markant besparelse. For mens den tidligere korrekturlæser, et etmandsfirma fra det aarhusianske opland, næsten fast modtog 125.000 kroner om måneden i flere år fra EVA, kom der pludselig helt andre økonomiske boller på suppen.

Læs også : Evalueringsinstitut forgylder igen korrekturlæser : Scorer 1.285.411 kroner i årsløn på at rette stavefejl

Det skyldes at det man tidligere forholdsvist konsekvent hver måned havde betalt sin freelance korrekturlæser, pludselig var mere end det halve af det, som man fra EVAs side betalte for samme ydelse – vel og mærke for et helt år. Således lød den samlede regning for korrekturlæsning i 2019 på 186.362 kroner uden moms eller 232.953 kroner, hvis der sker medtagelse af den offentlige afgift. En ændring der medførte, at EVA i 2019 i runde tal sparede 1 million kroner på korrekturlæsning i forhold til det forudgående år.

Læs også : Korrekturlæser scorede ikke kun 125.000 skatteyderkroner om måneden – men også 285.000 kroner efter tabt udbud i fratrædelsesbonus

Men EVAs tidligere korrekturlæser kom dog ikke til at forlade evalueringsinstituttet helt tomhændet på trods af, at han tabte udbuddet om også at stå for 2019-opgaverne. Således har Journalista.dk tidligere kunnet dokumentere, at han i forlængelse af det tabte udbud modtog en engangsudbetaling på 285.000 kroner.

Hvilket altså var væsentligt mere, end hvad udgiften var til hans konkurrent i hele 2019.

EVAs opgørelser over udgifter til korrekturlæsning i 2019

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*