Evalueringsinstitut lovede sidste vinter at ville evaluere aftale der forgylder korrekturlæser – men det sker måske først i år

14 Shares

Hos Danmarks Evalueringsinstitut har man de seneste mange år brugt millioner af kroner på korrekturlæsning af et etmandsfirma. For over et år siden lovede instituttets embedsmænd, at aftalen skulle i udbud.

Danmarks Evalueringsinstitut EVA

– Vi er ved at være klar med udbudsmaterialet.

Sådan lød det i korte træk fra Danmarks Evalueringsinstitut, typisk forkortet til EVA, da man overfor Journalista.dk vinteren 2017 forholdt sig til den aftale, man havde indgået med et lille aarhusiansk korrekturlæserfirma. En aftale der årligt har sikret korrekturlæseren på den meget gode side af millionen, for at han eksempelvis har gennemgået rapporter udgivet af EVA for formulerings- og stavefejl.

Læs også : Evalueringsinstitut amok i korrekturlæsning : 4.323.750 kroner brugt på 5 år

Aflønningen skete i brug af en klippekortsordning, som EVAs medarbejdere kunne gøre brug af, når de mente, at det var nødvendigt, på den måde at få bistand til at formulere sig korrekt skriftligt. Med konsulentaftaler i denne størrelsesorden, skulle man umiddelbart tro, at EVA i det mindste havde forsøgt at indhente alternative tilbud, inden at man indgik aftalen med det aarhusianske etmandsfirma – eller måske endda sendt aftalen i udbud.

Fakturaer fra korrekturlæser til EVA i 2017

 

Opgaven sendes i udbud medio august – måske

Men sådan gik det ifølge fremsendte aktindsigter fra EVA til Journalista.dk langt fra, da man heller ikke i 2017 har fundet anledning til at efterprøve, om andre kunne løse samme opgave billigere.

Læs også : Evalueringsinstitut også amok i korrekturlæsning i 2016 : Brugte for 1.125.000 kroner hos enmandsfirma

Således oplyser man fra EVAs side i en email til Journalista.dk, at man stadig arbejder på udbudsmaterialet i forbindelse med korrekturlæsningen :

– EVA’s sekretariat og kommunikationsenhed er aktuelt i gang med at lægge sidste hånd på udbudsmaterialet vedr. korrektur og sprogrevision. Vi forventer at påbegynde udbudsprocessen medio august.

Læs også : Fest på den kommunale havn : 141 inviteret til Oh Land-koncert på skatteydernes regning

Det for en opgave som de seneste år har forgyldt den østjyske korrekturlæser, som både i 2016 og 2017 inklusiv moms, på den måde sikrede sig skatteyderbetalte opgaver for 1.125.000 kroner.

Fakturaer fra korrekturlæser til EVA i 2017

14 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*