Forsvaret fløj Margrethe til dronningerunde : Pris 516.432 kroner

Del artiklen her:

Det blev en dyr oplevelse for skatteyderne, da Dronning Margrethe efter Folketings-valget i 2015 deltog ved to dronningerunder. Monarken valgte at pendle mellem Aarhus og København, hvilket skete i en helikopter.

– Efter folketingsvalget fik jeg mandat som kongelig undersøger til at afsøge mulighederne for at nedsætte en borgerlig flertalsregering bestående af mit eget parti, Liberal Alliance, de Konservative og Dansk Folkeparti. Jeg har arbejdet loyalt med den opgave, og jeg har kunnet konstatere, at det ikke kunne lade sig gøre.

Sådan lød det ifølge Danmarks Radio fra Lars Løkke Rasmussen, da han efter Folketings-valget i 2015, havde været på besøg hos Dronning Margrethe. Det i forbindelse med den såkaldte dronningerunde, der var en nødvendighed, fordi Venstres formand på dette tidspunkt, havde brug for sonderinger blandt Folketingets andre partier.

Hvad der dog ikke fremgik af det statslige medies dækning var, hvad det havde kostet skatteyderne at Dronning Margrethe deltog i sammenlagt to dronningerunde.

Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Forsvaret.

 

Tog helikopteren frem og tilbage mellem landsdelene – to gange

Det blandt andet i de udgifter, som skatteyderne havde i forbindelse med flyvningerne, som dronningen foretog i forbindelse med Folketingsvalget i 2015.

Mens formentligt stort set alle politisk interesserede var klar over, at der ville komme en eller flere dronningerunder som følge af valgresultatet, var det tilsyneladende en overraskelse for Dronning Margrethe. I hvert fald befandt hun sig efter valget i Aarhus, hvilket gjorde at hun skulle haste til København, da Lars Løkke Rasmussen forhandlede sin regering på plads. En tur der i sig selv kostede 258.216 kroner, da dronningen valgte at blive fragtet frem og tilbage mellem Marselisborg i Aarhus og Svanemøllen i København i helikopter. Ved at flyve retur til Aarhus, var hun derfor heller ikke til stede i hovedstaden, da Lars Løkke Rasmussen få dage senere igen skulle have foretræde ved en dronningerunde.

Det fornyede besøg i København skete også med helikopter, da Forsvaret igen måtte flyve Dronning Margrethe frem og tilbage mellem landsdelene. Prisen var også den samme på 258.216 kroner, hvorfor skatteydernes regning for flyvningerne samlet løb op i 516.432 kroner.

——-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*