Hos Danmarks Radio er man begyndt at svinge sparekniven, hvilket dog langt fra er en billig oplevelse for licensbetalerne. Således må de have den store pung op af lommen, for at betale afskeden med Caroline Reiler.
– I min tid i DR har Caroline været en af mine allertætteste medarbejdere. Jeg sætter hendes store integritet og dybe indsigt højt og vil gerne sige tak for et fantastisk samarbejde, en kæmpe indsats og flotte resultater. Vi har sammen oplevet store forandringer i DR, og nu står vi atter over for meget betydelige ændringer.
Sådan lød det fra Maria Rørbye Rønn, generaldirektør hos Danmarks Radio, da hun den 1. maj udtalte sig til DR.dk. Til det statslige medie udtalte hun samtidig at årsagen til afskeden med Caroline Reiler skulle findes i, at der for fremtiden kun skulle være én direktør for det administrative område hos statens mediehus.
Det kom til at gå ud over Caroline Reiler, som derfor for fremtiden skal ud og se sig om efter et nyt job.
Vær den første til at kommentere