Aabenraa i det sydlige Jylland lyder ikke umiddelbart som en kommune, der udbetaler store lønninger og bonusser til sine medarbejdere. Men det må i dén grad siges at have været tilfældet i 2017.
Den 1. juni 2017 var store udskiftsningdag hos toppen af embedsværket i Aabenraa Kommune, som sagde farvel til sin mangeårige kommunaldirektør, Niels Johannesen. I stedet blev det et delvist goddag til Tom Ahmt, der overtog posten som direktør for de omkring 4.500 fuldtidsansatte i kommunen med i størrelsesordenen 60.000 indbyggere. Det efter at Ahmt i en længere periode havde fungeret som Niels Johannesens nærmeste administrative medarbejder, efter at have haft rang af vicekommunaldirektør.
Men inden at Tom Ahmt skiftede posten som vicekommunaldirektør ud med kommunaldirektørposten, nåede han dog at sikre sig et ekstra økonomisk bidrag i form af en bonus. Hvilket langt fra var enestående dette år for den sønderjyske kommunes top, for ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aabenraa Kommune, var der nemlig godt gang i udbetalingerne af bonusser til de i forvejen højt lønnede embedsmænd.
Således viser de fremsendte bilag til Journalista.dk, at der dette år var åremålstillæg til alle i denne medarbejdergruppe.
Fire direktionsmedlemmer – fire bonusser via åremålsansættelser
For den afgående kommunaldirektør Niels Johannesen betød det en ekstra indtægt på 115.782 kroner, som kom oven i hans almindelige løn. Med en lang række andre tillæg gjorde det, at han i 2017 i alt havde en indtægt fra Aabenraa Kommune på 927.232 kroner. Det på trods af, at han kun arbejdede 6 måneder i 2017, inden at han gik på pension.
For hans afløser Tom Ahmt var der også ekstra betaling at hente via åremålstillæg, hvilket medførte en ekstra udbetaling på 64.572 kroner oven i den almindelige løn. Det betød at den nyudnævnte kommunaldirektør dette år i alt kunne sætte 1.458.666 kroner ind på lønkontoen, når der sker medtagelse af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.
En ganske fornuftig aflønning var der også til Chriss Edward Mailandt-Poulsen, der i 2017 i alt tjente 1.579.137 kroner som direktionsmedlem i Aabenraa Kommune. Ud af det beløb, kom de 237.463 kroner fra en bonus fra en åremålskontrakt. Åremålsbonus var der også til Jakob Christian Kyndel, der i 2017 ad denne vej modtog 179.082 kroner ud af en samlet aflønning på 1.680.353 kroner.
Man ryster på hovedet….
Overalt bliver der brugt i overflod.
Der er ingen grænser for galskaben.
Et motto der følges med største iver:
“Kan man, så skal man.”