Kommunaldirektør nægtede at forlænge sin kontrakt – og scorede 1.2 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse

Tønder Kommunes pressefoto af Klaus Liestmann
Del artiklen her:

Kort efter at have modtaget sit gyldne håndtryk, tiltrådte den fratrædte kommunaldirektør i en ny direktørstilling i en nabokommune.14

Et af de helt store samtaleemner de seneste år indenfor det kommunale Danmark, har været brugen af åremålsansættelser. Først og fremmest i forbindelse med, at topbureaukrater har kunnet score milliongevinster, efter blot få års ansættelse i en kommune – uanset om de ønskede at forblive i deres stillinger eller forlade dem.

Blandt kommunaldirektørerne der har været ansat på en åremålskontrakt, er Tønder Kommunes nu tidligere topchef Klaus Liestmann. Således skulle han i 2021 vælge om han ville forlade sin stilling, eller fortsætte i dén på uændrede vilkår.

Uanset valget, var han dog sikret en kontant belønning fra Tønder Kommune. Vel og mærke en ekstra udbetaling oven i den almindelige løn, som for en kommunaldirektør typisk står i omkring 1.9 millioner kroner om året.

Tønder Kommunes oversigt over aflønningen af sin direktion i 2021

 

Ny direktørstilling få måneder efter afskeden med Tønder Kommune

Fra Tønder Kommunes politiske ledelse, var der ingen tvivl om, at man gerne så Klaus Liestmann forlænge sin kontrakt. Således lød det sidste år fra borgmester Henrik Frandsen, at han håbede bureaukraten også ville være at finde i direktørstolen i den sønderjyske kommune i yderligere en årrække.

Forhåbninger der dog ikke blev gengældt af Klaus Liestmann. Således valgte han sidste forår at stoppe i Tønder Kommune, som omvendt måtte udbetale en fratrædelsesgodtgørelse på 1.171.530 kroner.

Liestmann kom dog ikke til at gå arbejdsløs længe, for det tidlige efterår 2021 tiltrådte han i en ny stilling. Det som direktør i Sønderborg Kommune, som tildelte ham arbejdsområdet Social og Senior.

Del artiklen her:




3 Comments

  1. 1.2 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Et godt incitament til at stoppe.

    Der burde være en klausul, at får personen et nyt vellønnet job, så bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen

    “Hvad er et økonomisk incitament?
    Et økonomisk incitament er en pengemæssig tilskyndelse til at udvise en bestemt adfærd.”

  2. På DJØF sprog betyder “økonomisk incitament” at suge så mange penge op af statskassen som muligt, på kortest tid. Selvfølgelig, en bestemt adfærd!

    Man må lade DJØF, at deres projekt ved kommune sammenlægningen, 3x flere DJØFere i det offentlige, har forstået til 100% hvordan de skal snøre inkompetente kolbøtter igen & igen…….
    Danmark drunker i skatter&afgifter + bureaukrati, alt sammen opfundet af DJØFerne.

    Stem NB! SIAD!
    P.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*