Hvad lyder bedre end efter en lang vinter at rejse til Italien, for at nyde foråret? Det mener i hvert fald pædagogerne i Gladsaxe Kommune, som sender regningen videre til skatteyderne.
– Det er ikke et udgangspunkt og mål i sig selv for SF at stemme for nedskæringer på et område, der i forvejen er hårdt ramt.
Sådan lød det fra Gladsaxe Kommunes viceborgmester, Sendal Benli, da han overfor Danmarks Radio i 2015 forklarede, hvorfor det bestemt ikke var med hans gode vilje, at han havde deltaget i nedskæringer på børneområdet i den københavnske forstadskommune. Ifølge SF-politikeren havde det alene været et udtryk for, at det var nødvendigt at skære på et område, som han i forvejen mente var skåret ind til benet.
Det syntes dog langt fra at være alle dele af børne- og ungeområdet i Gladsaxe, hvor der ikke kan spares. I hvert fald viser aktindsigter opnået af Journalista.dk, at rejseaktiviteterne har været særdeles iøjnefaldende blandt kommunens pædagoger.
En rejseaktivitet som de seneste år er gået til Italiens hæl, for her at drage på såkaldt pædagogiske dage.
Skoler i kø for at komme til Italien på pædagogiske dage
Bilagene fremsendt til Journalista.dk viser, at det langt fra blev nogle billige af slagsen. Det skyldes ikke kun valget af destination, men også at kommunens skoler og fritidsordninger på det nærmeste stod i kø, for at sende pædagogisk personale til Italien. Rejser der alle foregik om foråret, hvor de italienske temperaturer typisk nærmer sig et niveau, som er langt mere behagelige end de danske.
Læs også : Socialdemokratisk borgmester fik betalt PR-video – der blev bragt som biografreklame
Således kostede rejserne i 2013 625.668 kroner, mens skatteyderne i 2014 måtte af med 615.558 kroner, for at sende pædagogerne til Italien. En udgift der steg markant i 2016, hvor rejserne sammenlagt løb op i 1.029.619 kroner.
En væsentlig del af forklaringen skal blandt andet findes i, at pædagogerne ikke kun fast er rejst til italienske turistområder. Men også at indkvarteringerne er sket på 4-stjernede hoteller som Hotel Ostuni Palace.
Her kunne Gladsaxes pædagoger på skatteydernes regning blandt andet kunne slappe af i spaen, ligesom de også kunne nyde dets gourmetrestaurant.
Vær den første til at kommentere