Kommune sat på plads : Indgik ulovlig aftale om gratis internet

Del artiklen her:

I Silkeborg har man de sidste par år kunnet få gratis internet i bymidten. En ny afgørelse fastslår at dette er ulovligt, hvilket langt fra overrasker teleanalytiker John Strand.

– WiFi-samarbejdet med EnergiMidt giver rigtig god mening for alle parter. Bymidten bliver mere attraktiv, mens EnergiMidt får mulighed for at afprøve en forretningsmodel, der også kan bruges i andre sammenhænge.

Sådan lød det tilbage i foråret 2016 fra Gregers Pilgaard, udviklingschef i Silkeborg Kommune, da østjyderne kunne offentliggjorde, at der for fremtiden ville være en gratis wifi-forbindelse i Silkeborgs bymidte. En mulighed man fra kommunens side ville fejre ved, at man blandt andet officielt åbnede den gratis forbindelse med hjælp fra borgmesteren, ligesom partneren EnergiMidt, der siden er blevet til Eniig, også ville stå for flere arrangementer.

Læs også : Mens Aarhus Kommune skærer ned for over 200 millioner kroner : Bruger alligevel 1.250.000 kroner på at sponsorere golfturnering – i Silkeborg

Årsagen til at man fra Silkeborg Kommunes side havde indgået aftalen med EnergiMidt, forklarede Gregers Pilgaard i den udsendte pressemeddelelse blandt andet på denne måde :

– Ud over at være god service for vores borgere og gæster, kan vi bruge netværket til at blive klogere på, hvordan gågaden bliver brugt. Vi kan blandt andet måle på, hvor og hvornår der er flest kunder i byen og på den måde blive bedre til at tilpasse midtbyens tilbud til vores borgere og gæsters behov.

Samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og EnergiMidt bestod blandt andet i, at man fra kommunens side betalte EnergiMidt for at levere det internet, som efterfølgende blev stillet gratis til rådighed i bymidten.

Ankestyrelse : Ulovlig fremgangsmåde

Men i den netop udsendte afgørelse fra Ankestyrelsen bliver det slået fast, at Silkeborg Kommunes samarbejde med EnergiMidt langt fra kunne indeholdes indenfor den såkaldte kommunalfuldmagt. Således skriver Ankestyrelsen blandt andet i sin afgørelse :

– Det er derfor Ankestyrelsens opfattelse, at Silkeborg Kommunes tilbud om gratis wi-fi går videre end hensynet til at indhente, anvende og videregive bevægelsesdata og yde kommunal information tilsiger.

Læs også : Alternativ sponsorkontrakt : Kommune forpligter sig til at reklamere for professionel bokser – og støtte med stort kontant beløb

En væsentlig del af forklaring på Ankestyrelsens vurdering af at Silkeborgs gratis internet er i strid med reglerne er, at man fra kommunens side går direkte ind og konkurrere med private udbydere af internet :

– Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der findes andre muligheder for at opnå adgang til internettet, som det kommunale engagement vil være i direkte konkurrence med, samt at kommunens ønske om at yde kommunal information via internettet kan varetages på anden måde ved benyttelse af allerede etablerede og eksisterende forbindelser.

Teleanalytiker : Logisk afgørelse fra Ankestyrelsen

Ifølge teleanalytiker John Strand er det langt fra nogen overraskelse, at Silkeborg Kommunes fremgangsmåde har været ulovlig :

– Jeg er rystet over at Silkeborg Kommune ikke kunne indse at det de gjorde var ulovligt. Ankestyrelsen siger er at Silkeborg Kommune har været lidt for kreative da de valgte at subsidier et gratis Wi-Fi netværk som flytter trafik fra de mobilnet som mobiloperatørerne bygger, driver og sælger adgang til. Det værste er at de kommunale subsidier tilfalder det lokale energiselskab som har tætte relationer til kommunen.

Læs også : Informationschef på skandaleramt kommunalt milliardprojekt shop-amok forud for aflyst åbning : Købte polo-trøjer for 126.000 kroner

Det åbne spørgsmål for John Strand er dog, om afgørelsen reelt får nogle konsekvenser for de ansvarlige :

– Problemet med den ulovlige aftale som Silkeborg Kommune indgik med Eniig / Energimidt er at kontrakten trådte i kraft den 1. maj 2016 og løber i 4 år. Kommunen har betalt hele beløbet som et engangsbeløb, og aftalen er uopsigelig i aftalens løbetid. Rent praktisk så er det ikke nemt at annullere en aftale hvor kommune allerede betalte hele beløbet i 2016, en aftale som snart udløber. Det betyder på dansk at det har været totalt omkostningsfrit for Silkeborg Kommune at se stort på lovgivningen. Det betyder også at sandsynligheden for at de politikere og embedsmænd der har set stort på loven nok slipper for nogen som helst form for straf.

Journalista.dk arbejder på at få en udtalelse fra Silkeborg Kommune.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*