Landsindsamlingernes ukendte bagside : Helt op til 90 procent af donationerne går til administration

Typisk får du én gang om måneden besøg af indsamlere, som går fra dør til dør med raslebøsser. Men når det sker, skal du være opmærksom på, at der er afgørende forskel på, hvor stor en andel af de indsamlede midler, der faktisk går til det erklærede formål.

Tidligere hørte det til sjældenhederne, at der blev gennemført landsindsamlinger. Det vil sige hvor almennyttige eller godgørende organisationer enten gik fra dør til dør eller stillede sig op på strategisk vigtige steder i landets største byer, for at indsamle kontante beløb ved hjælp af de klassiske raslebøsser. Eksempelvis når Folkekirkens Nødhjælp samlede ind blandt danskerne til indsatser i verdens brændpunkter, eller når Kræftens Bekæmpelse gik på gaden for at finansiere sit daglige arbejde.

Anderledes ser det aktuelt ud, efter at der i 2019 var 12 landsindsamlinger fra et stort udsnit af ikke kun Danmarks mest kendte nødhjælps- og almene organisationer, men eksempelvis også Scleroseforeningen og Diabetesforeningen.

En tendens der ser ud til at fortsætte de kommende år, hvor der som tommelfingerregel kan forventes én landsindsamling per måned. Det for at få andel i et marked for indsamlingerne, som årligt ligger på omkring 9.2 millioner kroner.

Gennemsnitligt hver trejde indsamlet krone går til administration

Det var i hvert fald det beløb, som de 12 organisationer ifølge deres senest tilgængelige regnskaber kunne trække sig tilbage med efter landsindsamlinger. Klart størst succes havde Kræftens Bekæmpelse, hvis landsindsamling i 2019 gav en indtjening på 35.374.191 kroner, mens der omvendt kun var 1.914.532 kroner at hente for Alzheimerforeningen.

Men de 9.6 millioner kroner var dog langt fra det beløb, som de 12 organisationer efterfølgende brugte på eksempelvis at bekæmpe kræft eller alzheimer. For ifølge deres regnskaber gik lige over 2.6 millioner kroner på at indsamle midlerne, eller hvad der svarer til at lidt over hver fjerde krone betalt til en landsindsamling, gik til administration. De største udgifter til administration havde Kræftens Bekæftelse, som i 2019 brugte 6.715.981 kroner på at stable sin landsindsamling på benene. Hvilket omvendt gør at organisationen er blandt dem, som ifølge de seneste regnskaber for landsindsamlingerne har brugt mindst på administration, da 19 procent af de indsamlede midler gik til andet end selve bekæmpelsen af kræft.

Flere organisationer har omvendt haft udgifter klart over gennemsnittet på omkring en tredjedel, hvilket først og fremmest drejer sig om Diabetesforeningen, som ifølge de seneste offentliggjorte regnskaber brugte henholdsvis 61.2 procent af indtjeningen på sin 2019-landsindsamling på eksempelvis traditionel administration, mediebureauer og indrykning af annoncer i forskellige medier.

Administrationsgraderne for landsindsamlingernes senest tilgængelige tal viser, at Kirkens Korshærs på 5.2 procent var klart den laveste. Et resultat der skiller sig afgørende ud i forhold til organisationens 2018-indsamling, hvor administrationsandelen var helt oppe på 90 procent af de indsamlede midler. Bag det store fald gemmer der sig dog, at Kirkens Korshær i sit senest offentliggjorte årsregnskab oplyste, at det kun var 60 procent af de indsamlede midler fra 2019-landsindsamlingen, som faktisk gik til organisations hovedarbejdsområder – Danmarks fattigste.