
Selv om ansættelsen var kortvarig på Stauning Skole for Thorkild Bjerregaard, blev det alligevel en dyr oplevelse for skatteyderne i Ringkøbing-Skjern Kommune.
1. april 2022 gik Thorkild Bjerregaard for første gang ind ad døren som leder af Stauning Skole, hvilket medførte dækning i det lokale Dagbladet Ringkøbing-Skjern. I artiklen op til hans første arbejdsdag slog skolelederen blandt andet fast, at han var kulturkristen – og så frem til at spille fodbold med sine elever.
Det var dog ikke længe, at Thorkild Bjerregaard fik mulighed for at spille fodbold med sine elever. For allerede op mod nytår 2023/2024, sagde han farvel. Det skete ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern, fordi han efter en sygemelding følte behov for, alene at fokusere på at blive rask.
Bag historien om den hurtige afsked med Stauning Skole, gemmer sig også fortællingen om en gylden aftrædelsesordning
Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Ringkøbing-Skjern Kommune, at Thorkild Bjerregaard fik en pæn betaling med sig ud af døren, efter han frivilligt forlod Stauning Skole. Ifølge kommunen sikrede han sig således en fratrædelsesgodtøgrelse på 821.242 kroner, ligesom han også i 2024 modtog en bruttoløn på 174.246 kroner og pensionsindbetalinger fra den nu tidligere arbejdsgiver på 30.145 kroner.
Dermed nåede Thorkild Bjerregaard op på en 2024-indtjening på samlet 1.025.633 kroner.
Andre artikler om kommunale skoleledere
Skoleleder fik 942.000 kroner i gyldent håndtryk – og årsløn på 1.8 millioner kroner
Skoleledere slår til igen : Brænder endnu engang flere hundrede tusinde kroner af på luksushotel
Her er Danmarks 50 bedst lønnede skoleledere: Alle tjener over 1 million kroner om året
Folkeskole fyrede den af på legendarisk luksushotel: Brugte flere hundrede tusinde kroner på seminar
Vær den første til at kommentere