Lille kommune skærer ned på skoler og ældre – men giver direktør fratrædelsesgodtgørelse på 1.368.019 kroner

Del artiklen her:

På trods af udtalte økonomiske udfordringer, havde Faxe Kommune alligevel luft i budgetterne til at udbetale en markant fratrædelsesaftale til en af sine direktører.

Da budgettet for 2020 skulle vedtages i den lille Faxe Kommune, beliggende på det østlige Sjælland med Haslev som hovedby og omkring 35.000 indbyggere, var der dybe panderynker hos byrådsmedlemmerne. Det skyldtes at kommunen igennem en længere periode havde haft et større overforbrug der gjorde, at det var nødvendigt at finde besparelser for 34 millioner kroner – for overhovedet at undgå røde tal i driftsbudgettet.

En af konsekvenserne blev, at det blev kommunens skolesystem og ældrepleje, der måtte holde for i bestræbelserne på at få bugt med driftsunderskuddet. På samme måde som det også indenfor det tekniske område, blev fundet væsentlige besparelser.

Læs også : Kommunaldirektør sagde sin stilling op – og scorede en million i fratrædelsesgodtgørelse

Dermed skulle man måske også tro, at Faxe Kommune de seneste år havde haft fokus på at undgå, at der kunne komme store ekstraregninger i forbindelse med eksempelvis udskiftningen af ledende medarbejdere. Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Faxe Kommune, synes det ikke nødvendigvis at være tilfældet.

Faxe Kommunes oversigt over aflønningen af sin direktion i 2020

 

Stor fratrædelsesgodtgørelse – og med et nyt job på hånden

Således fremgår det af de fremsendte opgørelser fra kommunen, at man måtte grave dybt i borgernes lommer, da der skulle udbetales en fratrædelsesgodtgørelse til en afgående direktør. Det i forbindelse med, at der skete udløb af en såkaldt åremålskontrakt.

Læs også : Blev overflødig – scorede alligevel 1.1 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse

En aftaleform der ved sit udløb sikrer medarbejderen en markant fratrædelsesgodtgørelse, hvilket også sidste år var tilfældet for direktøren Kirsten Jacobsen, der kunne trække sig tilbage med et såkaldt engangsvederlag på 1.368.019 kroner. Et forhold der gjorde at hendes samlede betaling fra Faxe Kommune i 2020 stod skatteyderne i 1.841.600 kroner, selv om hun dette år forlod sin stilling den 1. april – for efterfølgende at starte i et job hos et konsulentfirma.

Læs også : Lille kommune skærer dybt på sine svageste – og giver direktør 1.169.290 kroner i fratrædelsesgodtgørelse

Det gjorde samtidig, at hun dette år var den embedsmand i Faxe Kommune, der fik den største betaling. Den næst højest lønnede var en direktør, der inklusiv pensionsindbetalinger fra kommunen, modtog en betaling på 1.337.767 kroner.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Herregud, bare fordi de små og de gamle bliver vanrøgtet og ikke får skiftet bleen. Nu ikke så smålig!
    Men, Djøferne, de skal have deres bonus & godtgørelser.
    Hvis de ikke får det, skal alle de folkevalgte i det offentlige til at bestille noget. Det kan vi jo ikke have!
    Djøferne har magten i det offentlige.
    Det har været deres plan de sidste 30 år, at erobre den offentlige sektor og Djøferne er lykkedes med 200%. De er superdygtige i DJØF!
    De folkevalgte kolbøTTer er da ligeglade, der er jo penge nok!
    P. Stem NB! SIAD!

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*