Journalista.dk har fået aktindsigt i mails, som viser, at Sundhedsstyrelsen stadig leder efter evidens for behovet for at bruge masker i eksempelvis offentlig transport, butikker og på uddannelser. Seneste krav om brugbar evidens, blev afsendt den 9. oktober – efter at restriktioner var sat i værk.
– Vi har dokumentation for, at mundbind i det offentlige rum har supplerende effekt. Vores vurdering er, at vi med smittetrykket godt kan forsvare øget brug af mundbind. Vi ved godt, at vi generer folk ved, at de skal bruge mundbind. Men så er det altså heller ikke værre.
Sådan lød det ifølge TV2 Lorry fra Søren Brostrøm, da Sundhedsstyrelsens direktør den 26. oktober deltog på et pressemøde omkring coronaen. Her blev han flere gange spurgt til den konkrete dokumentation for, hvorfor det eksempelvis var blevet pålagt danskerne at gøre brug af mundbind, når de bevæger sig ud i den kollektive trafik.
I andre sammenhænge har det lydt fra Søren Brostrøm, at man ikke havde den perfekte dokumentation for mundbindenes effekt. Men at der var tale om så håndfast evidens, at der var fagligt belæg for den.
Svar til Sundheds- og Ældreministeriet : Mundbind uden effekt for raske
På Journalista.dk har vi begæret aktindsigt i ikke kun den dokumentation, som man fra Sundhedsstyrelsens side mener fastslår, hvorfor det er nødvendigt i stigende omfang at bære mundbind. Men også i forhold til den korrespondance, styrelsen har haft med andre offentlige myndigheder om emnet.
Det drejer sig blandt andet om en email afsendt den 1. maj i år til Sundheds- og Ældreministeriet, som Sundhedsstyrelsen alene har fremsendt i referatform. Således er det ikke muligt at se, hvem der sendte emailen eller hvem modtageren var.
Det fremgår dog af de fremsendte bilag til Journalista.dk, at Sundhedsstyrelsen ikke mente, at der var dokumentation for at mundbind skulle have en effekt for raske og andre, som ikke udviser symptomer på corona. Således skriver Sundhedsstyrelsen :
– Der foreligger en opdatering fra april 2020 af en international systematisk gennemgang af den videnskabelige dokumentation for brug af maske (mundbind, red.). Samlet set konkluderes det, at der ikke blev fundet evidens for, at brug af maske nedsætter forekomsten af akut luftvejssygdom blandt personer uden tegn på sygdom i det offentlige rum.
Sundhedsstyrelsen : Begrænset dokumentation – men som ikke viser nogen effekt af mundbind
Af det udlevere fra Sundhedsstyrelsen fremgår samtidig, at man overfor Sundheds- og Ældreministeriet gjorde opmærksom på, at det foreliggende grundlag var spinkelt i forhold til at drage konklusioner. Men at der tilsyneladende ikke var nogen dokumentation for, at mundbind skulle virke på andre end dem, der i forvejen var syge :
– Evidensgrundlaget i opdateringen var af moderat kvalitet, i form af ni lodtrækningsundersøgelser. To af undersøgelserne på effekt af at bruge maske (standard kirurgisk maske eller medical procedure mask) blandt hospitalsansatte sundhedspersoner. De resterende syv undersøgelser så på effekten blandt personer, der har været i tættere og derved større risiko for smittespredning, end hvad tilfældet er i det offentlige rum. Samlet fandt opdateringen ingen sikker påviselig effekt af maskebrug på hverken forekomst af influenzalignende symptomer (”influenza-like illness”) eller på laboratorieverificeret influenza blandt brugerne.
Spørgsmålet om dokumentation for brug af mundbind, når i august op på Folketingsniveau, hvilket får Sundhedsstyrelsen til i samarbejde med Statens Serum Institut at udarbejde en analyse. I den lyder konklusionen den 20. august :
– Der foreligger ikke videnskabelig evidens for en gavnlig effekt af brug af mundbind specifikt i offentlig transport. Hovedparten af de undersøgelser, der foreligger, vedrører effekten af brug af mundbind i sundhedsvæsenet.
Tavshed fra Sundhedsstyrelsen om opdateret og konkret dokumentation for mundbindseffekt
I materialt fremsendt til Journalista.dk tidligere på måneden, henviser Sundhedsstyrelsen desuden blandt andet til en undersøgelse, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. En undersøgelse der blandt sine forfattere har den tyskfødte professor Holger Jens Schünemann, der til dagligt arbejder som professor i medicin ved McMaster University i Canada.
I konklusionerne, der bygger på studier tilgængelige den 3. maj i år, lyder det fra forskerne blandt andet, at hvis mundbind rent faktisk har en egentlig effekt, så skal der være tale om brugen af det, der omtales som kirurgiske masker. Samtidig fremgår det af konklusionerne, at der for at hindre smitten i at sprede sig, typisk også vil være behov for beskyttelse af øjnene. Samtidig er det ifølge forskerne, der i deres artikel løbende slår fast at der væsentlig usikkerhed forbundet med deres konklusioner, nødvendigt, at der sker opfyldelse af et afstandskrav på minimum en og helst to meter mellem personer, der færdes i det offentlige rum. Desuden er det et krav for mindskningen af smitten, at den personlige hygiejne som minimum fastholdes.
På Journalista.dk har vi spurgt Sundhedsstyrelsen, om den har mere konkret opdateret viden, end hvad der fremgår af det oplyste overfor Sundheds- og Ældreministeriet og af artiklen i The Lancet. Lige som vi også har spurgt styrelsen, om den har nyere viden, end hvad den fremsendte i sin email tidligere på måneden.
Men Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at besvaret Journalista.dks spørgsmål, da den i stedet har valgt at behandle dem som en fornyet aktindsigtsbegæring – som man endnu ikke er vendt tilbage på.
Seneste forespørgsel den 9. oktober fra Statens Serum Institut
Hvor store udfordringer Sundhedsstyrelsen har haft med at finde frem til konkret dokumentation for mundbinds effekt, fremgår eksempelvis også af en email fra Dan Brun Petersen, konstitueret centerchef for Evidens, Uddannelse og Beredskab i Sundhedsstyrelsen, sendt til Statens Serum Institut den 9. oktober. Her skriver han blandt andet :
– Der sker jo hele tiden noget på dette område og anbefalinger og påbud er blevet løbende udvidet, så vi er i gang med at revidere vores dokument. For nylig var der vedhæftede mere populærvidenskabelige fremstilling i Nature, og derudover er ECDC retningslinjer også opdateret siden hen. Så vi vil høre, om I vil lave en opdateret søgning/vurdering af, om der er ny evidens eller ændrede anbefalinger, der også skal føre til ændringer hos os. Ikke nødvendigvis i vores anbefalinger, men i baggrunden for dem/de centrale referencer? Og kan I give et estimat af, hvornår I kan gøre det til?
Svaret fra Statens Serum Institut blev sendt den 29. oktober alene med links til godt 20 artikler fra 2009 og frem. Det var 6 dage efter, at Mette Frederiksen indførte mundbinds-restriktioner frem til den 2. januar.
Vær den første til at kommentere