Medieforliget og licens over skatten

Sponsoreret indhold

Der sker spændende ting i DRs bygninger og på kontorerne. Nogle er gode, og andre er knap så gode – der bliver talt om besparelser og nedskæringer, og du har sikkert hørt, at regeringen i år 2019 vil implementere en plan, der skal indkræve medielicensen over skatten. For lidt over et halvt år siden blev der indgået et medieforlig, hvori det blandt andet fremgik, at medielicensen skal udfases over en fire-årig periode og i stedet overgå fuldt ud til skatten. I denne artikel kigger vi på, hvad præcist det kommer til at betyde for dig som seer.

Foto: Loewe Technologies // Unsplash

Ikke flere sortseere

Medielicensen har længe været en omdebatteret sag, hvor mange danskere mener, at det ikke er skatteborgernes opgave at finansiere DR og dens mange kanaler. På den anden side mener en stor gruppe danskere, at det er vigtigt at have et uafhængigt medieorgan, der er til for at sikre, at folket informeres på en objektiv måde. De danskere, der er imod licensen som helhed, bliver populært kaldet sortseere, fordi de ofte ejer de enheder, der er licenspligtige, men vælger ikke at betale. I årevis har en lang række danskere valgt at undgå at betale licens og har dermed, ifølge regeringen og tilhængere af medielicensen, nasset på deres licensbetalende medborgere – og dette er sket hver eneste lørdag aften, hvor de har sat sig ned foran deres fladskærm med popcorn og sodavand og lystigt har svælget sig i forestillinger fra Danmarks Symfoniorkester. Det gælder dog også udenlandske film, som DR har visningsrettigheder til, hvor de har kunne være bjergtaget af skuespillere som for eksempel Tom Cruise og Dustin Hoffman og deres evner til at portrættere en lang række forskellige personligheder – eksempelvis den enigmatiske Rain Man, som tager til Las Vegas med sin fremmedgjorte bror for at spille blackjack og bruge sine fremragende matematiske evner og kognitive evner til egen vindings skyld. De har med andre ord nydt godt af, at andre har betalt til fælleskassen. Takket være det nye medieforlig vil det dog snart være umuligt at slippe for at betale medielicensen.

I juni 2018 indgik regeringen og Dansk Folkeparti nemlig et nyt medieforlig, hvori det blev vedtaget at medielicensen, som vi kender den, skal afskaffes og erstattes med en skattebetalt licens. Dermed bliver det nu umuligt for alle sortseerne at undgå at betale til den fælles mediekasse. Der vil være en tilpasningsperiode fra 2019 til 2022, hvor licensen gradvist bliver reduceret samtidig med at den bliver opreguleret over skatten. Fra starten af 2022 vil hele medielicensen blive betalt over skatten. Det vil for de fleste være en lille besparelse, men den vil være størst hos ældre og enlige. Det vurderes, at der vil være en besparelse på omkring 53 % for enlige sammenlignet med betalingen i 2018, mens ægtepar kun vil spare omkring 7 % på deres licens.

Medielicens – noget vi giver til hinanden?

Medielicens er en afgift, vi betaler i Danmark, og som skal betales af alle, der ejer en enhed med adgang til tv og/eller internet. Det drejer sig om tv, radio, smartphones, tablets, computere og alle andre enheder, der har adgang til internettet. Langt størstedelen af den betalte licens går til at sikre Danmarks public service. DR (Danmarks Radio) er landets største public service-medie og næsten alle licenspengene går til DR, som er fuldt ud finansieret af licens. Det betyder blandt andet, at DR kan være uafhængig af økonomiske, politiske, og kommercielle interesser, og at kanalen kan forblive reklamefri.

Medielicensen blev indført at regeringen i 1925, hvor det dengang var folk med et såkaldt krystalapparat, der skulle betale et beløb for at kunne modtage Statsradiofoniens programmer. Tre år senere blev tv- og radioapparater inkluderet i aftalen, som nu blev kaldt fjernsyns- og radiolicens. Først i 2007 blev enheder med internetadgang, som for eksempel smartphones, også inkluderet. Det skete, da regeringen mente, at internettets nye streamingmuligheder var fremtiden for medieindhold og at meget af indholdet, der normalt blev vist på tv, også snart ville være tilgængeligt på internettet.

Det anslås, at omkring 7 % af befolkningen er sortseere, der ikke betaler licens. Det kan der være en række grunde til såsom økonomi, og at de ikke mener, at de skal betale for en service, som de ikke bruger. Andre mener at i tider, hvor sparekniven bliver svunget overalt, så er det vigtigt at være solidarisk at støtte op om de uafhængige medier. Det har ofte været foreslået, at der bliver indført en betalingsmur på DRs programmer og onlineservicer, så det kun er betalende brugere, der i realiteten kan se deres programmer. Argumentet er, at det ville let eliminere sortseerproblemet og sikre, at det virkelig kun er betalende brugere, der har adgang til indholdet.  

Foto: Michael Longmire // Unsplash

Uanset hvad man mener om medielicensen, så er én ting sikkert: dagene hvor man kunne undgå at bidrage til vores allesammens public serve-organ er talte.

Sponsoreret indhold