Efter et langt forløb, er der nu sket ansættelse af en ny taleskriver til Mette Frederiksen. Dermed råder statsministeren igen over to medarbejdere, der er ansat til på fuld tid at skrive hendes taler.
Under coronakrisen har det været begrænset, hvor ofte Mette Frederiksen har optrådt udenfor de efterhånden klassiske pressemøder. Det har blandt andet gjort, at socialdemokraten ikke har deltaget i mere traditionelle politiske sammenhænge, såsom partikongresser og politiske møder rundt om i landet.
Alligevel har Mette Frederiksen fundet det nødvendigt at ansætte endnu en taleskriver, der bliver den anden i rækken. Det efter at hun i en periode ligesom andre ministre, har måttet nøjes med en enkelt. Men efter at stillingen som den anden taleskriver har stået ledigt i en længere periode, er den nu langt om længe blevet besat.
Det i skikkelse af Sofie Kaae, der kommer fra en stilling i Finansministeriet. Herfra er hun i første omgang udlånt, således at hun står til at skulle vende tilbage hertil, for at skrive Nicolai Wammens taler.
Lønstigning på 30.000 kroner i forhold til forgængeren
Der er langt fra tale om en dårlig aflønning til Sofie Kaae, selv om hun må tage til takke med at spille andenviolin blandt Mette Frederiksens taleskrivere. Forhold der fremgår af aktindsigter, opnået af Journalista.dk hos Statsministeriet.
Læs også : Mette Frederiksen skal have endnu en taleskriver – kollegaen tjener 900.000 kroner om året
Således viser de fremsendte opgørelser, at Sofie Kaae, modtager en årlig aflønning på 576.837 kroner. Hertil kommer pensionsindbetalinger fra Statsministeriet på 96.639 kroner, hvorfor hendes samlede årlige indtjening kommer til at stå skatteyderne i 673.476 kroner. Hertil kommer muligheden for bonusser, hvilket Mette Frederiksen i 2020 var særdeles rundhåndede med.
Læs også : Mette Frederiksens taleskriver tjener 900.000 kroner om året – og blev ansat uden jobopslag
Dermed kommer Sofie Kaae til at stige i løn i forhold til forgængeren, der ifølge andre aktindsigter, tjente 643.898 kroner om året i løn før medregning af bonusser. Eller hvad der svarer til, at skatteyderne får en yderligere regning på lige under 30.000 kroner i forhold til, hvad det koster at skrive Mette Frederiksens taler.
Vær den første til at kommentere