Mette Frederiksen skal have endnu en taleskriver – kollegaen tjener 900.000 kroner om året

Statsministeriets pressefoto af Mette Frederiksen
Del artiklen her:

Den kommende tid udbygger Mette Frederiksen sin stadigt voksende stab af embedsmænd med endnu en fuldtidsansat medarbejder, der skal være med til at skrive hendes taler.

juristkontoret

På det seneste har Mette Frederiksen igen og igen måttet rykke ud med undskyldninger for, at hendes kommunikation har været upræcis i forbindelse med regeringens krav om aflivning af mink. Men en del af løsningen på det problem, skal for fremtiden findes af en ny medarbejder, som Statsministeriet i øjeblikket søger.

Det fremgår af et jobopslag, som det har indrykket på en række forskellige platforme. Her hedder det blandt andet, at Mette Frederiksen har brug for bistand til at kommunikere :

– Vi søger en ny medarbejder til at varetage en række kommunikationsopgaver. Din primære opgave vil være at bidrage til udarbejdelse af taler for statsministeren.

Læs også : Mette Frederiksens taleskriver tjener 900.000 kroner om året – og blev ansat uden jobopslag

Samtidig fremgår det af jobopslaget, at den kommende taleskriver forventes at stå til rådighed for Mette Frederiksen også udenfor normal arbejdstid :

– Statsministeriet er en travl og spændende arbejdsplads. Du må derfor være parat til at arbejde på skæve tidspunkter i en travl enhed med en omskiftelig hverdag, der følger den politiske dagsorden og mediernes døgnrytme.

Allerede ansat mindst én anden taleskriver

Men der er langt fra tale om, at Mette Frederiksens kommende taleskriver kommer til at arbejde alene. Således har ministeriet allerede ansat minimum én – det i skikkelse af Anita Furu. Som Journalista.dk tidligere har kunnet dokumentere, tjener hun lige under 900.000 kroner om året.

Læs også : Socialdemokrater ansat i hobetal som pressechefer for socialdemokratiske ministre – nu skal Jeppe Kofod og Rasmus Prehn også have deres

Overfor Journalista.dk oplyser Statsministeriet, at Anita Furu ikke står foran forflyttelse eller afskedigelse i forbindelse med, at der bliver ansat endnu en embedsmand til at skrive talerne for Mette Frederiksen. Hvordan Anita Furu og den kommende kollega skal dele arbejdsopgaverne mellem sig, fremgår dog hverken af jobopslaget eller tilbagemeldingerne fra Statsministeriet.

Læs også : Dan Jørgensens partifælle ansat som pressechef – til en langt højere løn end forgængeren

Hvis du skulle have lyst til at blive en del af staben der skriver Mette Frederiksens taler, skal du efterhånden til at skynde dig. For senest i morgen, skal Statsministeriet nemlig have din ansøgning, hvis du ønsker at komme i betragtning.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Herregud! Mette Fusk er da dygtig til at bruge penge. Det skaber omsætning.
    OG, der er jo penge nok.
    “Die dumme dänen” æææææælskkkkeeer jo at betale verdens højste skatter& afgifter! disse midler skal socialisterne nok få bugt med. Idioter!
    SIAD! Stem NB!
    P.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*