Danmarkshistoriens måske korteste ministerkarriere blev vekslet til en turistoplevelse i det nordspanske, der blev betalt af skatteyderne. Samtidig tog hendes forgænger og efterfølger sig særdeles godt betalt, for kun at stå udenfor ministerkontorerne i et par uger.
Op mod jul sidste år var der i dén grad udskiftning rundt om på ministerkontorerne, efter at Mette Frederiksens koalitionsregering roterede og skiftede ud blandt sine ministre. Den måske mest overraskende nye minister var Mia Wagner, der indtil da mest havde været kendt for sin deltagelse i DR-programmet Løvens Hule.
Men der var dog langt fra tale om en politikertid, som varede længe for Venstre-politikeren, da hun af helbredsmæssige årsager, trak sig efter blot 14 dage på posten.
I dagens udgave af Berlingske, står Mia Wagner for første gang frem og fortæller om forløbet, der medførte afskeden med politik. Overfor avisen fortæller hun blandt andet, at det ikke kun var hendes politiske karriere, der led skade af tiden på ministerkontoret – det samme gjorde hendes bestyrelsesarbejde.
Samtidig fortæller ekspolitikeren overfor mediet, at hun har fortrudt sin ministertid – og at en vej tilbage til hverdagen, var at gå den spanske vandrerute El Camino.
Hvad Mia Wagner dog ikke kommer ind på overfor Berlingske er, at hendes ekstremt korte tid som minister, blev en dyr oplevelse for skatteyderne. De måtte nemlig betale i runde tal 700.000 kroner i såkaldt eftervederlag, uanset at det var hende selv, der efter få dage valgte at trække sig.
Mia Wagner erstattede på posten som Digitaliserings- og ligestillingsminister partifællen Marie Bjerre, som også overtog efter Mia Wagner igen. Uanset at Marie Bjerre således blot stod udenfor regeringen i et par uger, modtog hun alligevel selv et klækkeligt eftervederlag oven i sin løn som Folketingsmedlem.
Et forhold som Marie Bjerre dog ikke har haft lyst til at tale om, hvilket måske kan skyldes, at et af hendes politiske programpunkter er nedbringelse af udgifterne indenfor det offentlige.
Artikler om Mia Wagner og Marie Bjerre
Mia Wagner scorer gyldent håndtryk på 700.000 kroner – efter blot 14 dage som minister
Mia Wagner kan bare sige nej : Behøver ikke at modtage gyldent håndtryk på 700.000 kroner
Marie Bjerre scorede kæmpe eftervederlag – for de 14 dage hun ikke var minister i 2023
det eneste rigtig er at kvinden ikke har skrævet sig i Danmarks historie for sine gerninger/holdninger
700.kg for ingenting ….et skamplet