Et byrådsmedlem i landets næststørste kommune råber nu vagt i gevær over lønningerne, som hans kommune udbetaler til sine ledende embedsmænd.
1.162 kommunale embedsmænd med en løn, der sidste år stod skatteyderne i over 1 million kroner.
Det er en af konklusionerne på lønundersøgelsen, som vi offentliggjorde den forgangne måned på Journalista.dk. En undersøgelse der opstillede toplønningerne for de bedst lønnede embedsmænd kommune for kommune, så det på den måde er muligt at se lønforskellene rundt om i landet.
En af kommunerne der må anses for at udbetale iøjnefaldende lønninger til sine topembedsmænd er Aarhus Kommune, hvor 65 sidste år nåede over den klassiske grænse på 1 million kroner.
Spørger man Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem i Aarhus Kommune for Danmarksdemokraterne, er lønniveauet for topembedsmændene i Smilets By markant :
– Omfanget af de høje lønninger for topembedsmænd i Aarhus er voldsomme og vækker undren. Det er svært at se, hvordan så høje lønniveauer kan retfærdiggøres, når kommunen samtidig har fokus på at spare i andre dele af driften. Vi bør reducere i antallet af stillinger, som kræver så høj en løn.
I sin email til Journalista.dk fortæller Jakob Søgaard Clausen samtidig, at det er nødvendigt med en analyse af lønningernes størrelse :
– Jeg mener, at der skal være mere fokus på at tilpasse lønningerne til niveauet i omkringliggende kommuner.
En anden som har bemærket Journalista.dks lønundersøgelse er Jesper Kiel, som repræsenterer Enhedslisten i byrådet i Svendborg Kommune. Ifølge ham er man dog nødt til at inddrage nødvendigheden af at kunne tiltrække medarbejdere, når man vurderer aflønningernes størrelse :
– Jeg har haft en idé om hvad direktørerne fik i løn, de øvrige bliver jo ikke ansat af kommunalbestyrelsen, men af administrationen. Så de sætter lønniveauet efter at kunne tiltrække medarbejdere.
Andre artikler om undersøgelsen
Lønundersøgelse 2024 : Så meget tjener topembedsmændene i din kommune
Kommunale embedsmænd med løn over 1 million kroner : 1.162 – her er de og deres lønninger
Mette Frederiksen lavt lønnet : 125 kommunale embedsmænd tjener mere
Kæmpe lønforskel hos kommunerne: Flere hundrede tusinde kroner i forskel for samme job
Bedst lønnet kommunale embedsmand: Scorede 3.7 millioner kroner sidste år
Kommuner ser stort på reglerne: Nægter at udlevere oplysninger om højest lønnede embedsmænd
Vær den første til at kommentere