Nordjyllands Politi har efter omfattende undersøgelser afvist en politianmeldelse fra Hjørrings borgmester, Arne Boelt.
Bølgerne gik højt i Hjørring Kommune i slutningen af 2017 i forbindelse med kommunalvalget, hvilket blandt andet skyldtes udtalelser fra den nordjyske kommunes borgmester, Arne Boelt. Således fremkom han en række gange med oplysninger om, at han var blevet udsat for trusler fra en advokat, hvilket blandt andet fik TV2 Nord op af stolene.
Public-service-stationen bragte i slutningen af oktober 2017 flere indslag om de formodede trusler, som Arne Boelt havde oplyst at have være udsat for. Eksempelvis den 27. oktober dette år, hvor politiinspektør hos Nordjyllands Politi, Claus Danø, i et interview udtalte til tv-stationen, at man tog de politianmeldelser Arne Boelt havde indgivet meget seriøst.
Men selv om man fra ordensmagtens side ifølge eget udsagn gennemførte en seriøs efterforskning af Arne Boelts påstande, har man nu alligevel valgt at afvise minimum én af de anmeldelser, borgmesteren har indsendt.
Det oplyser Trine Ødemotland, som Arne Boelt indgav politianmeldelse mod for trusler.
PET inddraget i sag fra Nordjylland
Ifølge Trine Ødemotland blev hun nærmest ved en tilfældighed klar over, at Arne Boelt havde indgivet en politianmeldelse mod hende :
– Jeg blev bekendt med politianmeldelsen mod mig igennem en aktindsigt i en anden sag fra Nordjyllands Politi. I aktindsigten lå Arne Boelts politianmeldelse mod mig.
Ifølge Trine Ødemotland er der samtidig tale om, at Arne Boelt har inddraget andre myndigheder end kun Nordjyllands Politi :
– Arne Boelt indblandede Politiets Efterretningstjeneste i hans mange påstande om, at jeg skulle have truet ham og være involveret i politisk hærværk. Da Arne Boelt forsøgte at få mig dømt for forhold, som dels aldrig er begået mod ham, og som jeg aldrig har været en del af, har jeg været i kontakt med såvel Politiets Efterretningstjeneste som Justitsministeriet, og herefter med Nordjyllands Politi, der kunne fortælle mig, at sagen er henlagt.
Hverken Arne Boelt eller Hjørring Kommune er vendt tilbage på Journalista.dks henvendelser.
Det er meget glædeligt at en af vore stærkeste menneskerettighedsforkæmpere, Trine Ødemotland, nu af politiet frikendes for de uhyrlige påstande. Man skal altid huske på, at menneskerettighedsforkæmpere løber en meget høj risiko ved at protestere mod et samfunds mørke sider, og at de derfor bør have den højest mulige beskyttelse.
Det er faktisk ulækkert, at man som menneskerettigheds-forkæmper skal udsættes for sådan en behandling af en person der i form af sit embede, skal varetage syge, svage og udsatte borgeres ve og vel! Han burde udskammes og fjernes fra sin stilling hurtigst muligt.