Samtidig med at Region Sjælland igen og igen taler om store udfordringer med at få de økonomiske ender til at mødes, udbetaler det næsten konstant store gyldne håndtryk til toppen af sit embedsværk.
Tilbage i august sidste år, traf Region Sjælland beslutningen om, at det ville fusionere Sjællands Universitetshospital og Nykøbing Falster Sygehus. En fusion der samtidig fik ansættelsesmæssige konsekvenser for Niels Würgler Hansen, som måtte forlade arbejdspladsen han havde haft de forudgående omkring 4 år.
Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk kom den hidtidige hospitalsdirektør, dog ikke til at forlade stillingen tomhændet.
For alene i 2023 modtog han nemlig et gyldent håndtryk, der stod skatteyderne i 1.811.591 kroner – hvortil kommer 2024-udbetalingerne. Det endda på trods af, at Niels Würgler Hansen hurtigt fandt sig et nyt højtlønnet job. Det i form af stillingen som direktør for Herlev og Gentofte Hospital, hvor han tiltrådte den 1. april i år.
Spørgsmålet omkring fratrædelsesgodtgørelsen til Niels Würgler Hansen kom for alvor op i forbindelse med, at Rigsrevisionen tidligere på året satte kritisk fokus på gyldne håndtryk hos ministerier og regioner.
Her nåede Rigsrevisionen frem til, at Region Sjælland var blandt dem, der havde udbetalt fratrædelsesgodtgørelser i strid med reglerne.
Andre artikler om Region Sjælland
Uanset kæmpe besparelser : Region forgylder ny direktør med ministermillionløn
Regional direktørs løn for 5 måneders arbejde : 3.5 millioner kroner
Luksushotel brugt til ansættelsessamtaler – der mundede ud i milliondyr fiasko
Flere hundrede tusinde kroner brændt af på ansættelse af direktør – som holdt få måneder
Vær den første til at kommentere