Hvor meget kan man tvinges til at betale til sine såkaldte livsarvinger i tvangsarv – og hvordan kan den begrænses, så man selv kan få lov til at bestemme, hvem der skal arve hvad?
Et af de faste udtryk man fast taler om indenfor arveretten er tvangsarv, hvilket på mange måder faktisk er et historisk begreb. For en række ændringer af arvelovgivningen har nemlig gjort, at tvangsarven langt fra er, hvad den har været.
Det skyldes at den ikke længere er på 50 procent, som tidligere var kravet. Men de tidligere arveregler gjaldt, var det således kun halvdelen af en arv, som der kunne rådes over ved testamente. Eller sagt på en anden måde, så var eventuelle børn og ægtefæller sikre på til sammen at modtage halvdelen af de værdier, som den afdøde efterlod sig – uanset hvad dennes ønske var.
Men efter de seneste ændringer af arvelovgivningen, kan tvangsarven nu begrænses til kun 1/16 af afdødes værdier. Det skyldes at det i et testamente er muligt at begunstige først og fremmest en ægtefælle, så denne kan arve de resterende 15/16 – eller hvad der svarer til over 90 procent.
Det sker typisk i form af et gensidigt testamente, hvor ægtefæller begunstiger hinanden mest muligt. En forudsætning er dog, at der er tale om det, man plejer at omtale som et formgyldigt testamente. Det vil sige et testamente, som opfylder de forskellige krav.
Juristkontoret er specialister i familieret, hvilket også vil sige oprettelsen af gensidige testamenter. Det tager firmaets jurister 1.499 kroner for, hvilket samtidig sker med prisgaranti.
Vær den første til at kommentere