Antallet skal ikke kun ses i sammenhæng med, at det i 2023 lød på 65. Men også at Aarhus Kommune i disse år gennemgår en række voldsomme nedskæringer på den traditionelle kernevelfærd, for at få de økonomiske ender til at mødes.
112 millioner kroner.
Så stort var behovet for nedskæringer på de aarhusianske skoler ifølge dets skoleledere, da fagbladet Folkeskolen i begyndelsen af marts sidste år gjorde status over den økonomiske situation. Specielt var stigende udgifter til specialundervisning en væsentlig årsag til, at skolelederne varslede store nedskæringer.
Brugen af sparekniven er dog langt fra et ukendt begreb i Aarhus Kommune, som de seneste år har været igennem en lang række besparelser. I runde tal var kravet for et par år siden, at der skulle findes årlige besparelser på omkring 250 millioner kroner, for at budgettet ikke skulle gå i rødt.
Men samtidig med de omfattende besparelser på traditionelle kernevelfærdsområder, bliver der i dén grad holdt lønfest i Aarhus Kommune. Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos kommunen, havde den sidste år 109 embedsmænd, der alle havde en samlet indtjening på mindst 1 million kroner.
Herunder også skoleledere, der overfor Folkeskolen klagede over store økonomiske udfordringer.
Hvem embedsmændene er og hvor meget de tjente i 2024, kan du se i opgørelsen nedenfor.
Vær den første til at kommentere