Journalisthøjskolen har ansat ny rektor – men aner ikke hvad hun skal have i løn

23 Shares

Når en medarbejder ansættes i en ny stilling besluttes det som en del af ansættelsesproceduren, hvad denne skal have i løn. Sådan er fremgangsmåden i hvert fald normalt, men ikke på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

– Trine Nielsen har været tilknyttet skolen siden august 2016 som direktør, og hun kender mediebranchen rigtigt godt inde fra. Hun har i dag desuden tillidsposter som bl.a. medlem af Medienævnet og Tuborgfondets bestyrelse.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udsendte i oktober i forbindelse med, at man udpegede en ny rektor. Det i stedet for den mangeårige forgænger Jens Otto Kjær Hansen, der går på pension ved udgangen af januar. Det skyldes samtidig at hans såkaldte åremålsansættelse udløber, uden at han har søgt om forlængelse af kontrakten.

Læs også : Journalisthøjskolen valgte absolut dyreste løsning ved kontroversiel videofilm

Ved præsentationen af Trine Nielsen som ny rektor for Medie- og Journalisthøjskolen skulle man umiddelbart tro, at der var fuldstændigt styr på ansættelsesforholdene. Men som det fremgår af et svar fra Medie- og Journalisthøjskolen til Journalista.dk, er dette langt fra tilfældet.

 

I samme lønklasse som undervisningsministeren

Således oplyser man i en email fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at selv om man har offentliggjort ansættelsen af Trine Nielsen som ny rektor, har man endnu ikke fastlagt, hvordan hun bliver aflønnet :

– Lønforholdene er stadig under forhandling, så disse oplysninger foreligger ikke.

Læs også : Ingen smalle steder : Journalisthøjskolen betalte 242.500 kroner for kontroversiel reklamefilm

Det betyder dog ikke, at skatteyderne kan se frem til en stor rabat i forhold til de lønmæssige udgifter til Trine Nielsen. Den oprindeligt cand. scient. pol.-uddanede embedsmænd kan ifølge opgørelser fra DJØF i forhold til aflønningen af rektorer indenfor staten, se frem til en månedsløn på 88.561 kroner med tillæg af 17% i pension. Eller hvad der svarer til en årslønning inklusiv pensionsindbetalingerne fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på 1.243.396 kroner, hvorved Trine Nielsen kan se frem til at opnå en aflønning i stil med hendes politiske chef, undervisningsministeren.

Læs også : 371.937 skattekroner brændt af på 2 minutters Youtube-video

Hertil kommer så muligheden for bonusser i forhold til åremålsansættelse, hvilket typisk udgør 25% af lønnen. Bliver Trine Nielsen ligesom sin forgænger på posten ansat på åremål betyder det, at hun således kan se frem til minimum en ekstra kvart million kroner i årsløn.

23 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*