Kommunalt forsyningsselskab gav tidligere direktør kæmpeaftale – for få dages arbejde

Aalborg Kommunes pressefoto af Per Clausen (Enhedslisten)
Del artiklen her:

Det er åbenbart ikke bare lige sådan til at opstille en stand på en messe. I hvert fald ikke hvis man spørger det kommunale Aalborg Forsyning, som hyrede sin netop fratrådte direktør til at stå i spidsen for deltagelsen på en vandmesse.

Det er formentligt de færreste nordjyske forbrugere, der ikke har opdaget de seneste prisstigninger. Eksempelvis på vand og strøm, som det kommunalt drevne Aalborg Forsyning reelt har monopol på at levere til indbyggerne i og omkring den nordjyske hovedstad.

Når økonomien er så presset som tilfældet har været efterhånden det seneste års tid, skulle man måske tro, at Aalborg Forsyning ville forsøge at nedbringe alle udgifter, som ikke har direkte forbindelse til den daglige drift. Det for derved at kunne holde forbrugernes priser nede i en situation, hvor der virkelig kan siges at være behov for det.

Læs også : Jaguar som firmabil – og årsløn på 1.722.902 kroner : Direktør for presset kommunalt forsyningsselskab fyrer på den af på skatteydernes regning

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Forsyning, der har Enhedsliste-politikeren Per Clausen som bestyrelsesformand, synes det langt fra nødvendigvis at være tilfældet.

Aftale indgået mellem Bo Laden og Aalborg Forsyning for konsulentbistand

 

Kommunalt selskab nægter at oplyse timeløn og arbejdsopgaves omfang

I hvert fald ikke når det handler om deltagelsen ved World Water Congress, hvis 2022-udgave løb af stablen i København i september måned. En branchefestival med fokus på først og fremmest rent drikkevand, hvor der var markant nordjysk deltagelse.

Læs også : Ligeglad med kritik af sine lønninger : Kommunal forsyningschef tjener nu over 2.1 million om året – efter kæmpe bonus

Det anført af Aalborg Forsyning, hvis samlede regning løb op i over 400.000 kroner. Det skyldtes ikke kun, at skatteyderne blev pålagt at betale for en stor delegations Københavnertur og opstillingen af en stand på messen. Men også at Aalborg Forsyning fandt det nødvendigt at hyre Bo Laden, til at være selskabets standansvarlige. En tilknytning der skete på trods af, at Bo Laden i 2021 ellers stoppede som direktør for netop Aalborg Forsyning.

Læs også : Kommunalt forsyningsselskab sætter rekord : Embedsmand tjener mere end det dobbelte af statsministeren – plus firmabil

Opgaven med at lede den nordjyske stand på World Water Congress, blev Bo Laden inklusiv moms betalt 125.000 kroner for. Hvor lang tid han arbejdede på opgaven med standen, der alene var opstillet få dage, og til hvilken timeløn, har Aalborg Forsyning nægtet at oplyse om.

 

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*