Kommune ville spare på bureaukratiet – med gyldent håndtryk på 1.8 millioner kroner til overflødig direktør

Pressefoto af Gladsaxe Byråd
Del artiklen her:

Det blev en dyr omgang for skatteyderne, da Gladsaxe Kommune ville afbureaukratisere sin forvaltning. For inden det kom dertil, måtte de nemlig betale en markant fratrædelsesgodtgørelse.

– Som led i den løbende effektivisering af administrationen i Gladsaxe Kommune har byrådet den 27. april 2022 besluttet at nedjustere antallet af direktører i Gladsaxe Kommune fra fem til fire og nedlægge stillingen som økonomidirektør.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som byrådet i Gladsaxe Kommune udsendte i slutningen af april sidste år. Her gjorde den københavnske forstadskommune samtidig opmærksom på, at effektiviseringerne gjorde, at det blev Nanna Krog-Meyer som måtte forlade rådhuset.

Læs også : Stoppede frivilligt : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 1.8 millioner kroner

Det efter at Krog-Mayer havde haft rang af økonomidirektør, men hun kom dog langt fra til at forlade den københavnske forstadskommune tomhændet. Det skyldes den såkaldte gensidige fratrædelsesaftale, der blev indgået mellem hende og den nu tidligere arbejdsgiver.

 

Et helt års løn – plus det løse – ved afskedigelser

Således oplyser HR-afdelingen i Gladsaxe Kommune i en email til Journalista.dk, at Nanna Krog-Meyers gyldne håndtryk endte på 1.800.658 kroner. Et beløb der kom til udbetaling i forbindelse med Nanna Krog-Meyers afsked, så udgangspunktet ikke blev, at der kunne ske modregning af indtægter, den fratrådte direktør efterfølgende måtte sikre sig.

Læs også : Kommunikationsmedarbejder sagde op efter 1½ år : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 3/4 million kroner

Direktørlønninger i Gladsaxe Kommune ligger typisk på omkring 1.5 millioner kroner om året, mens kommunaldirektøren nærmer sig de 2 millioner kroner. Dermed er der tale om at, at den københavnske forstadskommune aflønner sin topledelse i stil med, hvad der kendes fra resten af landet.

Læs også : Fyret efter rod i økonomien : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 1.7 millioner kroner – og nyt kommunaldirektørjob

Størrelsen på Nanna Krog-Meyers fratrædelsesgodtgørelse svarer samtidig meget godt til, hvad det typisk koster at skille sig af med en direktør hos kommunerne. Det skyldes at de i praksis modtager et års løn samt yderligere mellem 3 og 6 månedslønninger, afhængig af hvilket opsigelsesvarsel der ville have gjaldt efter Funktionærlovens almindelige regler.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*