Kommunal direktør bag gældsætning af 8 årig pige : Scorer selv årsløn på 1.8 millioner kroner

Del artiklen her:

Samtidig med at det er børne- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Hjørring Kommune der fører an i bestræbelserne på at inddrive gæld fra en 8 årig pige, udbetaler den en løn til sin øverst placerede embedsmand, hvor selv statsministeren må give op.

Det helt klare udgangspunkt i Danmark er, at det offentlige ikke har mulighed for at inddrive gæld hos umyndige. Det ud fra en simpel betragtning om, at personer under 18 år kun i noget nær ekstreme situationer, kan gældsætte sig overfor det offentlige.

Specielt hvis der er tale om meget unge børn.

Men det er netop, hvad der er sket i en aktuel sag fra Hjørring Kommune. Det i forlængelse af en retssag, hvor familien til tre søstre, hvor af den yngste i dag er 8 år og den ældste i mellemtiden fyldt 18 år, krævede kompensation fra kommunen. Det efter at de blev tvangsfjernet i 1½ år i forlængelse af falske rygter om, at deres forældre havde solgt dem til prostitution – mod betaling af en ikke nærmere defineret brugt bil.

Læs også : Kommune har sendt kæmperegning til 8 årig pige efter hendes egen tvangsfjernelse : Jeg betaler ikke en krone

Retssagen om kompensation for den påfaldende lange tvangsfjernelse, hævede familien kort før domsforhandlingen, fordi der blev givet afslag på fri proces. Efterfølgende besluttede Retten i Hjørring, at hver af pigerne skulle betale sagsomkostninger til Hjørring Kommune.

 

Blandt landets kommuner med den højeste løn – på trods af store økonomiske udfordringer

Selv om Retten i Hjørring traf sin beslutning om betaling af sagsomkostningerne sidste forår, er Hjørring Kommune først nu begyndt at inddrive sagsomkostningerne. Det sker i en del af den kommunale forvaltning, som er kendt for at have et særdeles iøjnefaldende lønniveau.

Læs også : Borgmester sagsøgt personligt – advokatregning på kvart million sendt videre til skatteyderne

Den anføres af børne- og arbejdsmarkedsdirektøren Jesper Carlsen, som ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Hjørring Kommune i 2022 opnåede en årsløn på 1.758.133 kroner, når der sker medregning af pensionsindbetalinger fra Hjørring Kommune. I det hele taget er Hjørring Kommune blandt de lønførende i Danmark på trods af, at den løbende har modtaget såkaldt fattigdomstilskud fra staten – ligesom nordjyderne indenfor de sidste par år har været nødt til at hæve skatten, for at få økonomien til at løbe rundt.

Læs også : Ældre får kun bad hver 3. uge – mens politikerne tager på luksusrejse til Skotland for kvart million

På trods af de udtalte økonomiske udfordringer var Jesper Carlsen langt fra den eneste embedsmand på Hjørring Rådhus, der sidste år tjente omkring 1.8 millioner kroner. Det drejer sig eksempelvis også om sundheds- og ældredirektøren og teknik- og miljødirektøren, hvis samlede aflønning i 2022 stod skatteyderne i henholdsvis 1.780.953 kroner og 1.756.704 kroner.

Hjørring Kommunes lønoplysninger om ledelsens 2022-årslønninger

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Man fristes til at tro, at det offentlige i disse år rammes af sværme af græshopper – alt er plukket og intet ladt tilbage, når de offentlige chefer rager til sig …

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*