Borgmester sagsøgt personligt – advokatregning på kvart million sendt videre til skatteyderne

Hjørring Kommunes pressefoto af Arne Boelt (S)
Del artiklen her:

Selv om det var den daværende borgmester Arne Boelt som personligt blev krævet stillet til regnskab for udtalelser på valgnat, var det alligevel skatteyderne, der samlede en stor regning op for retssagen.

Det hører til sjældenhederne, at en borgmester bliver sagtsøgt for injurier. Men det var tilfældet for den nu tidligere borgmester i Hjørring Kommune, socialdemokraten Arne Boelt, da han havde et større udestående med advokaten Trine Ødemotland.

Det efter at hun var af den opfattelse, at socialdemokraten under valgnatten ved kommunalvalget i 2017, skulle have udtalt, at hun havde smurt afføring på dørhåndtaget til hans privatbolig. En udtalelse der ifølge Ødemotland skulle være sket til en lokal tv-station, da Arne Boelt takkede de nordjyske vælgere for sit genvalg.

Læs også : Ældre får kun bad hver 3. uge – mens politikerne tager på luksusrejse til Skotland for kvart million

Fordi der var tale om et personligt søgsmål, som blev afgjort op mod jul 2019 via en frifindelse af lokalpolitikeren, skulle man måske tro, at det var Arne Boelt der selv hang på regningen, hvis den gik ud over hvad modparten blev pålagt af retten af betale i sagsomkostninger.

Men som det fremgår af aktindsigter Journalista.dk netop er kommet i besiddelse af, var det i stedet skatteyderne i Hjørring der måtte betale.

Faktura fra advokatfirma i forbidnelse med injuriesag anlagt personligt mod Arne Boelt

 

Ingen udspecificering i faktura af tidsforbrug

Vel og mærke en regning, der blev til at tage at føle på. For som det fremgår af bilagene, måtte de i alt af med 256.626 kroner.

Læs også : Socialdemokratisk borgmester førte an i løjerne : Hjørring brugte 300.000 kroner på USA-rejse

Opkrævningerne skete via to fakturaer, der blev afsendt i sensommeren 2018 og vinteren 2020. Den største af regningerne til Hjørring Kommune for Arne Boelts private juridiske slagsmål var dén, der blev afsendt fra HjulmandKaptain i 2018, da den i sig selv stod i 151.786 kroner. Omvendt lød den afsluttende regning fra det nordjyske advokatfirma på 104.840 kroner, hvilket ligesom den første afregning skete uden, at HjulmandKaptain aflagde et egentligt time-sags-regnskab.

Læs også : Koncerter og kendisser : Fattige nordjyder brænder millioner af på Folkemødekopi – og deltagelse på Bornholm

I stedet var der alene tale om, at Arne Boelts advokat, Birgitte Pedersen, overfor Hjørring Kommune oplyste, hvad hun mente at have til gode i forhold til sit tidsforbrug på sagen. Dertil kom udgifterne, som knyttede sig til transport eksempelvis i forbindelse med injuriesagens gennemførsel i København.

Faktura fra advokatfirma i forbidnelse med injuriesag anlagt personligt mod Arne Boelt

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*