Selv om Aalborg Universitet stod opført på eksempelvis invitationer som såkaldt facilitator, betalte en forening ledet af skandaleramte professorer ikke noget til arbejdsgiveren for hjælpen med en stor konference.
Aalborg Universitet har de seneste måneder været målet for en skandale, der næsten per definition aldrig ses indenfor universitetsverdenen. Nemlig fritagelsen af tjeneste og efterfølgende afskedigelse af de to professorer Christian Nielsen og Morten Lund, der havde rang af henholdsvis institutleder og viceinstitutleder på nordjydernes business-fakultet.
Fritagelser og afskedigelser der er sket i forlængelse af, at de er blevet afsløret i et iøjnefaldende forbrug over rejse- og repræsentationskontoen. Hvilket ikke kun er sket i Danmark, men også udenfor landets grænser. Eksempelvis da Christian Nielsen sidste år tilbragte tre uger midt i sommerferieperioden i en italiensk luksusvilla tæt på en af verdens mest kendte badestrande, hvilket skete på arbejdsgiverens og dermed skatteydernes regning.
Men det er dog langt fra de eneste forhold, der må anses for at være særdeles iøjnefaldende i forhold til Christian Nielsen og Morten Lund i relation til betalinger fra Aalborg Universitet. Således har universitetet også udbetalt store beløb til en konference i 2021, som de to professorer og ledende medarbejdere afholdt med bistand fra universitetet.
Det via foreningen Business Model Society, som på trods af at kunne genere en betydelig omsætning ikke har et cvr-nummer. Ligesom det kun synes muligt at fastslå, at de to professorer Christian Nielsen og Morten Lund har spillet en afgørende rolle i dens drift. Men eventuelt med bistand fra hvem, er ikke noget der synes at fremgå nogen steder.
Kæmpe rykind af ansatte på Aalborg Universitet – til konference delvist arrangeret af universitetet
I alt deltog 26 medarbejdere fra Aalborg Universitet i konferencen, der lød titlen BMC 2021. Først og fremmest ledende ansatte som eksempelvis professorer, hvilket eksempelvis var tilfældet med Lorenzo Massa, som de seneste år har været fastansat i et professorat på den nordjyske uddannelsesinstitution.
Læs også : Institutleders våde Københavnertur : 16 fadøl på restaurant – bagefter blev hotellets minibar tømt
Uanset at der var tale om et seminar med direkte forbindelse til Aalborg Universitet, blev det alligevel en bekostelig affærer for uddannelsesinstitutionen at lade sine medarbejdere deltage. Således fremgår det af de udleverede aktindsigter, at skatteydernes regning i alt endte på 184.195 kroner – eller over 200.000 kroner, når der sker medregning af moms.
Læs også : Øl i stride strømme : Institutleder storkunde i New York – festlig vært i Belgien
Overfor Journalista.dk oplyser Aalborg Universitet samtidig, at man ikke mener at have haft indtægter af betydning fra konferencen afholdt af den iøjnefaldende forening – selv om man bistod dens gennemførsel.
Således synes der reelt at være tale om, at Business Model Society ikke kun fik stillet faciliteter og arbejdskraft gratis til rådighed fra den nordjyske uddannelsesinstitution. Men samtidig markante indtjeninger fra universitetet, som betalte for at et stort antal medarbejderes deltagelse.
Vær den første til at kommentere