Millionløn, kæmpe pension og udpeget til fedt ben af partikammeraterne : Eksminister bekæmpede ellers de rige

Folketingets pressefoto af Pia Gjellerup (S)
Del artiklen her:

Selv om Pia Gjellerup tidligere ifølge eget udsagn var en indædt modstander af at landets rigeste skulle have mere, har hun nu selv via en kombination af løn, pensionsudbetalinger fra hendes ministertid og bestyrelsesposter sikret sig en skatteyderbetalt aflønning, der netop sender hende ind blandt denne gruppe af danskere.

Har man i en årrække fulgt med i dansk politik, er man uden tvivl stødt på navnet Pia Gjellerup. Det i forlængelse af at socialdemokraten omkring årtusindskiftet var et af sit partis helt store profiler, hvilket blandt andet sikrede hende fremtrædende ministerposter under Poul Nyrup Rasmussens ledelse.

Det med et udgangspunkt som en del af venstrefløjen af Socialdemokratiet, hvor den advokatuddannede politiker blandt andet krævede en højere grad af omfordeling af indkomsterne i Danmark. Det skulle først og fremmest ske ved, at skatterne skulle stige for landets højest lønnede, således at der kunne blive mere til dem med de laveste indkomster.

Læs også : Holger K. krævede opgør med andres flyvninger : Flyver selv jorden rundt – på skatteydernes regning

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, synes der at være langt fra Pia Gjellerups politiske udmeldinger, til hvordan hun agerer i forhold til at sikre sig indtægter fra statskassen. For ikke nok med at hun aktuelt besidder en direktørstilling i millionklassen indenfor statsadministrationen, så modtager hun også ministerpension – og oven i kommer store udbetalinger fra et kommunalt drevet selskab.

 

Bag opsigtsvækkende sagsanlæg mod fagblad

Det i skikkelse af By & Havn, hvis ejerkreds reelt udgøres af Københavns Kommune. Derfor er det også den socialdemokratisk ledede kommune der udpeger, hvem der eksempelvis skal være bestyrelsesformand for selskabet, der som hovedfokus har udviklingen af hovedstadens havneområde.

Læs også : Festen fortsætter på DR : Ekstra ferie og orlov med løn – oven i kæmpe lønforhøjelser

Aktuelt er det Pia Gjellerup der er blevet udpeget af partifællerne i Københavns Kommune til at stå i spidsen for By & Havns bestyrelse, hvilket langt fra er en billig oplevelse for skatteyderne. Således fremgår det af aktindsigter Journalista.dk har fået adgang til, at hun i 2022 i alt modtog 420.958 kroner for at bestride posten.

Læs også : DR ansætter endnu en direktør med millionløn – tjener mere end kulturministeren

De seneste måneder har Pia Gjellerup via posten som bestyrelsesformand for By & Havn trukket overskrifter i forbindelse med en retssag, som det kommunale selskab har anlagt med Fagbladet Ingeniøren. Det efter at Pia Gjellerup og By & Havn er af den opfattelse, at fagbladet har ageret injurierende ved at påstå korruption hos selskabet.

Opgørelse fra By & Havn i forhold til Pia Gjellerups aflønning som bestyrelsesformand

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*