Når almindelige lønmodtagere forlader deres stilling, følger der maksimalt en lille reception med. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis for kommunaldirektører, hvilket skatteyderne i Struer Kommune fik at mærke i 2016.
– Jeg vil se tilbage på en lykkelig tid med et fantastisk godt samarbejde med dedikerede og engagerede ledere og medarbejdere, der vil kommunen og dens borgere. Det samme har jeg også oplevet hos politikerne i kommunen trods svære beslutninger med løbende tilpasninger og omstillinger.
Sådan lød det fra den fratrædende kommunaldirektør i Struer Kommune, Claus Damgaard, da han overfor kommunens hjemmeside, fortalte hvorfor at han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt. Fratrædelsen ville ske ved årsskiftet 2016/2017, således at Claus Damgaard ville have fungeret som kommunaldirektør i den jyske kommune i et årti.
Læs også : Fynsk kommunaldirektør scorer bonus på 570.000 kroner – for at fortsætte i sit eget job
Men hvad hverken han eller kommunens kommunikationsafdeling kom ind på var, hvad det ville komme til at koste skatteyderne, at kommunaldirektøren ikke ville fortsætte i sit job. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Struer Kommune.
Bonus oven i millionløn
Ifølge de fremsendte bilag fra kommunen, der ynder at kalde sig Lydens By, var det en ganske god forretning for Claus Damgaard, da han frivilligt forlod sit job som kommunaldirektør. Således viser bilagene, at han på denne baggrund sikrede sig en fratrædelsesgodtgørelse på 544.616 kroner.
Læs også : Lisbeth Zornig fik halv million for at skrive én rapport – som blev forsinket i månedsvis
Derved nåede Claus Damgaard op på en samlet indtægt fra Struer Kommune i 2016 på 2.090.154 kroner, da han også i forbindelse med sin fratræden fik udbetalt feriepenge for i alt 223.077 kroner. Det svarer til at hans grundløn som kommunaldirektør hos Struer Kommune udgjorde 1.545.538 kroner, hvor i også indgår arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.
Læs også : Drak for 18.273,94 kroner på 2.5 time : Filmfolk brændte 275.918 kroner af i Hollywood
Efter sin afsked med Struer Kommune, stod der et andet velbetalt job som afdelingschef klar til Claus Damgaard. Det hos COK, som er et kommunalt samarbejde med fokus på velfærdsudvikling.
Vær den første til at kommentere