Enhedslisten har scoret millioner på samarbejde med terrormistænkte palæstinensere

Folketingets pressefoto af Enhedslistens leder Pelle Dragsted
Del artiklen her:

For venstrefløjspartiet har det været en særdeles indbringende forretning at samarbejde med et terrormistænkt palæstinensisk parti, da der med samarbejdet er fulgt millioner af danske skattekroner.

– Vi er dybt ulykkelige over oplysningerne om, at en del af en organisation, som vi tidligere har haft samarbejde med, angiveligt har deltaget i angrebet den 7. oktober. Det er helt forfærdeligt – og vi tager den kraftigst mulige afstand.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som Enhedslisten udsendte den 19. oktober i forbindelse med, at partiet offentliggjorde afslutningen på et samarbejde med Democratic Front for the Liberation of Palestine, der typisk forkortes DFLP. Et parti som ikke kun forbindes med den såkaldte Ma’alot massakre i 2014, hvor 25 israelere blev dræbt i forlængelse af gidseltagnniger, men også de aktuelle palæstinensiske terrorangreb under den igangværende konflikt med Israel.

Hvad Enhedslisten dog ikke kom ind på i sin pressemeddelelse var indtægterne, der har været forbundet med samarbejdet med DFLP.

Det fremgår i stedet af de oplysninger, som Journalista.dk har fået udleveret fra Danish Institute for Parties and Democracy, DIPD. En offentlig myndighed der blandt sine hovedopgaver har at finansiere samarbejdsaftalerne, som Folketingspartier indgår med søsterpartier i typisk udviklingslande.

Ifølge DIPD har Enhedslisten de seneste år modtaget i alt 3.148.553 kroner til et samarbejde med palæstinensiske søsterpartier – hvoraf DFLP fremstår til at have spillet en afgørende rolle.

 

Udbetalinger fra DIPD til Enhedslistens projekter med søsterpartier i Palæstina

1. marts 2013 – 30. juni 2014 : 751.129 kroner til ”Styrkelse af samarbejdet for den progressive ungdom i Palæstina” mellem Enhedslisten og de tre palæstinensiske partier Palestinian Democratic Union (FIDA), Palestinian People’s Party (PPP) og Democratic Front for the Liberation of Palestine (DFLP)

1. juli 2014 – 31. december 2017 : 1.668.907 kroner til ”Strengthening the opposition of the progressive youth in Palestine” mellem Enhedslisten og FIDA, PPP og DFLP.

1. januar 2018 til 30. juni 2021 : 593.359 kroner til ”Cooperation of left parties in West Bank, Palestine” mellem Enhedslisten og FIDA, PPP og DFLP.

1. juli 2021 til 10. oktober 2023 : 135.158 kroner til at Enhedslisten har kunne forberede et nyt partnerskab med en ny partner i ”Union of Civil Society Organizations for Development (CAUD)”

 

Andre artikler om Enhedslisten

Pernille Skipper kæmper for betonsocialismen : Med husstandsindkomst på 1.584.208 kroner – og milliongevinst på boligspekulation

Enhedsliste-borgmester hoppede på flyet til Schweiz – for at studere CO2-nedbringelse

Dyr middag på insted, turpas og entré : Rosa Lund og kæmpe følge fyrede den af i Tivoli – på skatteydernes regning

I Mette Fs fodspor : Partifælle ansat som kommunikationschef kort efter ny borgmesters tiltrædelse – og du må ikke vide hvad han kommer til at tjene

Per Clausen overnattede på luksushotel under spareseminar til 180.000 kroner – bor 5 kilometer væk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*