Danmarks bedst lønnede kommunale embedsmand : Scorer 2.7 millioner kroner om året

Del artiklen her:

Landets bedst lønnede kommunale embedsmand skal man ikke finde i København, men i stedet i Jylland hvor kommunaldirektøren er øverst placerede embedsmand i en kommune, der i det hele taget udbetaler iøjnefaldende lønninger til sine ledende medarbejdere.

Opdateret den 17. november 2023 klokken 20.05 : Horsens Kommune oplyser i en email til Journalista.dk, at man ved en fejl var kommet til at angive lønnen for sin kommunaldirektør til at være 2.740.065 kroner. Fejlen skyldtes at kommunen skulle være kommet til at medregne hendes pensionsindbetalinger to gange. I stedet skulle det rigtige tal være 2.327.578 kroner.

Hvordan er lønforholdene egentligt indenfor den offentlige sektor?

Det kan du få svar på de kommende dage her på Journalista.dk, når vi løbende offentliggør lønforholdene for en række faggrupper. Det efter at have opnået aktindsigter som fastslår den samlede årsløn for medarbejderne, når der sker sammenlægning af bruttolønnen med arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle bonusser.

Tidligere på dagen lagde vi ud med at offentliggøre listen over de 100 højest lønnede kommunale embedsmænd.

Nu sætter vi fokus på den kommunale embedsmænd, der sidste år havde den største indtægt – og lønforholdene for hendes kollegaer.

 

Det i skikkelse af Charlotte Birkebæk Lyrskov, der til dagligt arbejder som kommunaldirektør i Horsens Kommune. En stilling der ifølge opnåede aktindsigter af Journalista.dk i 2022 medførte en samlet bruttoløn på 2.331.714 kroner, hvortil kom pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren på 408.351 kroner – hvilket medførte en samlet regning til skatteyderne på 2.740.065 kroner.

En aflønning der således var langt over, hvad Danmarks statsminister Mette Frederiksen sidste år kunne se gå ind på sin samlede lønkonto, fordi hun måtte tage til takke med omkring 1.7 millioner kroner.

Dermed lå også Horsens Kommunes direktør for Job og Velfærd, Jes Leth Svenninggaard Jensen, over socialdemokraten, da hans samlede 2022-indtjening stod i 1.846.296 kroner.

Af aktindsigterne udleveret fra Horsens Kommune til Journalista.dk fremgår også, at i alt 11 medarbejdere i den jyske kommune sidste år modtog en millionløn. Det drejede sig eksempelvis om kommunikationschef Lars Bjørn Petersen, der efter en bonus på 35.000 kroner, netop nåede over millionen.

 

Andre artikler om kommunale lønninger

Top 100 : Her er Danmarks bedst lønnede kommunale embedsmænd

Stoppede før udløbet af sin prøvetid : Stadsarkitekt scorer alligevel gyldent håndtryk

Kommune ville spare på bureaukratiet – med gyldent håndtryk på 1.8 millioner kroner til overflødig direktør

Skoleder stoppede frivilligt : Fik gyldent håndtryk over en million kroner med sig ud af døren

Fyret efter møgsag på møgsag : Direktør fik 1.6 millioner kroner med sig ud af døren i gyldent håndtryk

Horsens Kommunes opgørelse over medarbejdere der i 2022 tjente over 1 million kroner

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*