Roger Buch er gået langt i bestræbelserne på at undgå at give offentligheden adgang til væsentlige oplysninger om, hvordan ansættelsen skete af Journalisthøjskolens nye graverchef.
Igennem de seneste år, har forskningschefen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, markeret sig som en af landets absolut mest brugte medieeksperter. Ikke kun i områder med direkte forbindelse til uddannelsen af journalister på skolen der normalt forkortes DMJX, men i endnu højere grad omkring kravene til offentlige myndigheder og deres sagsbehandling.
Eksempelvis hvornår de er forpligtede til at give offentligheden adgang til dokumenter om, hvordan og hvorfor der er blevet truffet bestemte afgørelser – samt hvordan skatteydernes penge bruges.
Derfor skulle man måske også tro, at Roger Buch selv ville gå forrest med et godt eksempel, når det handlede om at kigge ham over skulderen.
Men som det fremgår af sagen omkring ansættelsen af Bruno Ingemann Pedersen som ny graverchef hos DMJX, synes der at være klare begrænsninger for, hvad medieeksperten og hans arbejdsgiver mener, offentligheden skal vide. Specielt i situationer, som må anses for at være særdeles iøjnefaldende.
Vær den første til at kommentere