Samsø Kommune har ikke kun igen og igen givet store ordrer til Samsø Posten, uden at andre kunne byde ind på. Økommunen har også udviklet en fremgangsmåde der har sikret, at når Samsø Postens opgaver endelig udsættes for konkurrence, har det lokale firma på forhånd haft mulighed for at vide, hvilken pris der skulle underbydes.
Inden en offentlig myndighed som en kommune køber ydelser eller produkter af en vis størrelse, er det et almindeligt krav, at der sker indhentelse af tilbud fra flere potentielle leverandører. Det vel og mærke så de potentielle leverandører på en ens måde, får mulighed for at byde ind på opgaven.
Men sådan synes det langt fra at have været på Samsø Kommune, når det har handlet om den lokale virksomhed Samsø Posten. For forud for tildelingen af ordrerne, som er løbet op i flere millioner kroner, har den lokale virksomhed på en simpel måde kunnet danne sig et overblik over den reelt eneste konkurrents bud – for så selv at afgive et billigere tilbud.
Millionordrer der samtidig er tildelt, uden at kommunen efterfølgende har afprøvet, om Samsø Posten faktisk har leveret valuta for pengene.
Vær den første til at kommentere