Kommune holdt sparemøde: Clement Kjersgaard fik 47.000 kroner for at lede det

Clement Kjersgaard – pressefoto fra Nordisk Samarbejde, Norden.org
Del artiklen her:

Selv om fokus var på besparelser for 80 millioner kroner, var der luft i budgettet hos Aalborg Kommune til at hyre DR-værten Clement Kjersgaard, til at lede de indledende forhandlinger.

– Det er så stort et beløb, at det ikke kan undgå at påvirke kvaliteten af det samlede skolevæsen. Man vil kunne mærke det på skolerne. Vi kommer simpelthen til at præstere dårligere sammenlignet med alle andre skoler og kommuner i Danmark.

Sådan lød det fra Martin Theis Eriksen, formand for Aalborg Skolelederforening, da han denne sommer overfor statsmediet TV2 Nord kommenterede på de forestående besparelser i den nordjyske hovedstad. Det i forlængelse af at politikerne havde lagt sig fast på nedskæringer for omkring 80 millioner kroner på det årlige budget, hvilket blandt andet ville komme til at gå ud over de lokale folkeskoler.

Forhandlingerne omkring nedskæringerne blev startet kort efter sommerferien, hvilket skete med en såkaldt åbningsdebat, som blev holdt i idrætscentret Skansen i Nørresundby. Her var der deltagelse af repræsentanter fra de forskellige partier, hvilket skete under ledelse af DR-værten Clement Kjersgaard.

En opgave på nogle få timer, som Clement Kjersgaard dog langt fra gjorde gratis. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Kommune, at skatteyderne måtte ryste op med 46.999 kroner, for at tv-værten fandt det ulejligheden værd at besøge Aalborg.

 

Andre artikler om Aalborg Kommune

Aalborg Kommune amok i events : 118.559.893 skattekroner brændt af på blot 7 år

Afsløring : Aalborg Kommune med skjult partistøtte til Socialdemokratiet – via ”blomsterkonto”

Årets fest i Aalborg : Byråd brænder 122.000 kroner af på afslutningsfest

Hjemmeplejen i Aalborg hyrer konsulentfirma til filmproduktion, feltarbejde og power points – for 488.750 kroner

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*