Da Bent Hansen forlod posten som formand for Region Midtjylland, var det i dén grad en sammenkomst, der trak folk af huse. Det vel og mærke samme uge, som regionspolitikerne og ledende embedsmænd havde sat hinanden stævne til et andet afslutningsarrangement.
– Da du begyndte på din politiske karriere, var jeg lige blevet født. Du har været i politik lige så længe.
Sådan lød det ifølge Skive Folkeblad fra Anders Kühnau, da den nuværende formand for Region Midtjylland tog afsked med sin forgænger, Bent Hansen. Det skete under en reception i Viborg, hvor politikere, embedsmænd og andre med forbindelse til den afgående regionsformand lagde vejen forbi, for at hylde den mangeårige politiker.
Læs også : Københavns Kommune hyldede Vild med dans-stjerne – med reception til over 100.000 kroner
Prisen for den slags sammenkomster, er dog næsten per definition ikke noget, man taler om indenfor det offentlige. I stedet er det nødvendigt at søge aktindsigt for at få et indblik i, hvad skatteyderne betaler til en reception som den, der blev afholdt for Bent Hansen i december 2017
Som de fremsendte bilag til Journalista.dk fra Region Midtjylland viser, var det langt fra en billig affærer for skatteyderne.
Festlig uge for politikere og embedsmænd – på skatteydernes regning
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk skyldtes det blandt andet, at det ikke var tilstrækkeligt i forbindelse med socialdemokratens afskedsreception den 18. december 2017, at afholde den eksempelvis i Region Midtjyllands store kantine. I stedet fandt festlighederne sted i Tinghallen i Viborg, som stillede mad og drikkevarer frem til de 425 indbudte gæster.
Læs også : Borgmester fik kæmpe fødselsdagsreception betalt af kommunen – skattefrit
Alene maden stod skatteyderne i 75.650 kroner, mens det også spillede ind på den samlede regning på 120.810 kroner, at der var fyldt godt op med drikkevarer til receptionens deltagere. Ligesom det tilsyneladende også var nødvendigt, at der blev hyret ekstra mandskab ind til at stå for den tekniske del af arrangementet.
Læs også : Millionlønninger og kæmpe fødselsdagsreceptioner : Høj bølgegang hos Hirtshals Havn
Bent Hansens afskedsreception fandt sted kun få dage efter, at Region Midtjyllands politikere og ledende embedsmænd havde sagt farvel til hinanden i forbindelse med udløbet af valgperioden, der sluttede ved nytår.
En sammenkomst der blev afholdt den 15. december 2017, hvilket i sig selv kostede skatteyderne 63.881 kroner.
Dejligt, og på tide, at vi slap af med den personificerede pamper. Han har været dyr for regionen, og har ikke haft styr på udgifterne, sådan som han ellers gerne vil fremstille sig selv.