Kolding Kommune til advokat et år før offentliggørelse af Obama-tale : Hvordan kan vi bedst muligt støtte en privat forening med 1.000.000 kroner?

Del artiklen her:

Jurister og advokater blev i dén grad sendt på overarbejde, da de skulle finde frem til, hvordan Kolding Kommune kunne støtte den private forening Business Kolding med 1 million kroner i forbindelse med det forestående besøg af Barack Obama.

Barack Obama Kolding Kommune Jørn Pedersen

– Det er Business Kolding der står som arrangør af arrangementet med Barack Obama.

Sådan lyder den korte udgave af den besked, som Kolding Kommune igennem de seneste uger igen og igen har formidlet ud i forbindelse med, at kommunen har valgt at støtte den private forening Business Kolding med 750.000 kroner til et forestående arrangement med Barack Obama. En organisation, der igennem de seneste år, har modtaget millionordre fra Kolding Kommune, for at udføre en række kommunale opgaver – eksempelvis i relation til støtte af lokale iværksættere.

Læs også : Politikere bevilgede sig selv Obama-billetter til en værdi af 192.500 kroner – og fanfotos med ekspræsidenten

Men selv om der er tale om en privat forening, har man fra Kolding Kommunes side gået særdeles langt i bestræbelserne på at støtte arrangementet med Barack Obama, hvilket fremgår af en række aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos den jyske kommune.

Ikke kun i forhold til de ydede bevillinger, men også de personer, der går igen begge steder.

Email fra jurist hos Kolding Kommune til advokat omkring støttemuligheder til Obama-arrangement

 

Kommunaldirektør med tilknytning til observatør del af juridisk diskussion

En af nøglepersonerne i forbindelse med arrangementets forberedelse, har været Kolding Kommunes kommunaldirektør, Thomas Boe. Ud over at være kommunaldirektør har han også en formel tilknytning til Business Kolding, da han har observatørstatus hos den private forenings repræsentantskab. Thomas Boe er samtidig blandt dem, der modtager skatteyderbetalte billetter til Obamas tale, hvilket koster 17.500 kroner stykket.

Læs også : Borgmester om kontant støtte på 750.000 skatteyderkroner til Obama-besøg : Godkendt udenfor dagsordenen

Således skriver en jurist hos Kolding Kommune til kommunaldirektøren den 23. juni 2017 i en email, altså mere end et år før arrangementet med Barack Obama afholdes, at man har en række juridiske udfordringer med at finde frem til, hvordan man kan udbetale en støtte til Business Kolding :

– Jeg har haft et møde med Jørgen Schou, der er juridisk chef på SDU. I første omgang var hans tilgang, at de også ville finde hjemlen til at yde tilskud til arrangementet via en branding/sponsoraftale. Det var derfor aftalen, at vi skulle udveksle vurderinger af markedsværdien af sponsoratet. Efterfølgende har Jørgen Schou meddelt, at SDU vil lægge vægt på støtte til studenteraktiviteter og støtte til SDUs Center for Amerikanske Studier.

Email fra jurist hos Kolding Kommune til kommunens kommunaldirektør

 

PR-værdi fastslået af konsulenter udpeget af advokat

Problemerne med at finde den rigtige lovhjemmel for et stort økonomisk bidrag til Business Kolding, hvor Koldings borgmester Jørn Pedersen sidder i bestyrelsen, var så store, at det var nødvendigt at hente ekstern juridisk bistand fra et førende københavnsk advokatkontor.

Læs også : Én time efter Journalista.dks afsløring : Borgmester lover 750.000 skattekroner til Obama-besøg

Det skete den 6. juli 2017, hvor man i en email fra en anden af Kolding Kommunes juristers side, fortalte om både udfordringer med at finde et lovgrundlag, men også at kommunen ville støtte Obamas tale i Kolding med 1 million kroner :

– Vi er derfor umiddelbart nået frem til, at det vil være bedst at indgå en branding/sponsoraftale om, at Business Kolding brander Kolding Kommune i forbindelse med arrangementet. Vi er endnu ikke kommet det nærmere, hvilken eksponering og omtale (modydelse) kommunen ønsker/kan opnå. Vi er opmærksomme på at værdien af brandingen skal svare til kommunens betaling.

Læs også : Kaos forud for Obama-besøg : Kolding Kommune nægter at have indgået aftale med arrangører om økonomisk støtte

I sidste ende blev det økonomiudvalget i Kolding Kommune, der besluttede at bevilge 750.000 kroner eksklusiv moms til arrangementet via en såkaldt markedsføringsaftale. Eller hvad der svarer til, at skatteyderne inklusiv den statslige afgift, skal af med 937.500 kroner for at den tidligere præsident kan holde en tale på Syddansk Universitet.

Værdien af brandingaftalen blev fastslået af et konsulentfirma, som advokaten der rådgav om de juridiske problemer omkring tildeling af tilskuddet til Business Kolding, havde henvist til.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*