Nationalmuseets vicedirektør skulle sikres nyt millionjob efter regnskabsrod – forgænger sendt ud af døren med over 500.000 kroner i hånden

Pressefoto - Rune Clausen
Del artiklen her:

Det kan være en særdeles givtig affærer at være ansat indenfor det offentlige. Det kan de tale med om på Nationalmuseet og Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor jobkarrusellen ikke kun har kørt lystigt – den har også sikret medarbejdere meget store indtægter.

Nationalmuseet

– Det er ikke en fyring, men det klart, at det er resultatet af det meget væsentlige problem, at museet ikke har formået at gå i nul i tre år i træk. Og derfor har museet også fået en meget alvorlig kritik fra ministeriet. Jeg er jo ny i stolen, men jeg vurderer med den historik, der er, at der er brug for nogle andre kræfter til at sørge for, at vi leverer her.

Sådan lød det tilbage i foråret fra Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet, da han overfor Politiken forklarede om de ændringer, der var sket hos ledelsen på Nationalmuseet. Det i forbindelse med, at Jes Gjørup ikke længere havde rang af vicedirektør, da han ifølge Rane Willerslevs, bar en væsentlig del af årsagen til de store budgetmæssige problemer, Nationalmuseet har oplevet indenfor de seneste år.

Læs også : Nationalmuseet brændte kvart million af på ubrugeligt logo

Forkerte budgetteringer der havde medført nødvendigheden af en række nedskæringer, da der pludselig manglede flere millioner kroner i museets kasse.

Oversigt over Jes Gjørups lønforhold under ansættelsen hos Nationalmuseet

 

Forgænger fik formue med sig ud af døren

Som Rane Willerslev pointerede overfor Politiken, blev der ikke tale om, at Jes Gjørup på trods af den store fejlmargin blev fyret. I stedet blev han forflyttet, hvilket gjorde, at han i stedet blev ansat som administrationschef på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Læs også : Nationalmuseet konkurrerer med private virksomheder : Bruger formuer på søgemaskineoptimering til reklame for knap til besøgende der keder sig

Uanset den reelle degradering betød det dog ikke, at Jes Gjørup af den grund, måtte gå ned i løn. Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, tjener han nemlig i sit nye job det samme, som tilfældet var i det gamle – nemlig en årsløn inklusiv pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren på 1.034.413 kroner. Det i forhold til at forgængeren i jobbet havde en årsløn på 826.057 kroner, således at Jes Gjørup i runde tal kommer til at tjene næsten 200.000 kroner mere om året end forgængeren Helene Langager.

Læs også : Nationalmuseet forgyldte pensionsmoden direktør – og har også sikret efterfølgeren et gyldent håndtryk

Forgængeren på posten som administrationschef for Det Kongelige Danske Kunstakademi, kommer dog ikke til at forlade sin stilling tomhændet. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, har hun nemlig sikret sig en fratrædelsesgodtgørelse på 500.228 kroner.

Lønforhold med oplysninger om bonus for Helene Langager

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*