Regionsrådsmedlem efter trusler og politianmeldelse fra venstreorienterede debattører : Jeg gik ikke ind i politik for at blive svinet til

Erik Høgh-Sørensen, regionsrådsmedlem i Region Nordjylland for Dansk Folkeparti
Del artiklen her:

Igennem de seneste år, har regionsrådsmedlemmet Erik Høgh-Sørensen modtaget alt lige fra trusler om aflivning til ønsket om, at han ville komme til skade ved en ulykke.

Erik Høgh-Sørensen

I juni gik danskerne indenfor kort tid til valgurnerne to gange, hvilket har været med til at få de politiske debatter op i højeste gear. Specielt på internettet, hvor politiske modstandere har brugt muligheden for at fremkomme med meget håndgribelige udtalelser om hinanden.

Blandt dem der har stået for skud, er Dansk Folkepartis medlem af Regionsrådet i Region Nordjylland, Erik Høgh-Sørensen. Som Journalista.dk har kunnet berette de seneste dage, har politiske modstandere eksempelvis ønsket hans snarlige og voldsomme død, ligesom de også har indgivet politianmeldelser, for at stoppe hans politiske virke.

Læs også : Özlem Cekic-støtte til angreb på politisk modstander : Indgav politianmeldelse – for at lukke munden på ham

En fremgangsmåde som Erik Høgh-Sørensen stiller sig noget uforstående overfor :

– Jeg er ikke gået ind i det danske folkestyre for at lade mig svine til, og på samme måde tager jeg afstand fra trusler mod andre folkevalgte fra andre partier. Jeg taler som oftest til folk, som de taler til mig, men naturligvis uden at true. Jeg vil simpelt hen ikke være modtager af folks had og trusler, men derudover står jeg gerne på mål for min og partiets politik.

 

Regionsrådsmedlem : Spild af politiets tid

Erik Høgh-Sørensen mener, at politiets tid undertiden bliver misbrugt af folk, der begår politisk chikane. Selv blev Høgh-Sørensen politianmeldt af en politisk aktivist :

– Mig bekendt har Nordjyllands Politi arbejde nok. Det er ikke nødvendigt at efterlyse falske politianmeldelser fra folk som Ronni Lykke Bødker (indgiveren af politianmeldelsen, red.), hvis eneste formål var chikane. Oprindelig kontaktede han mig i en normal politisk debat, men han gentog sine spørgsmål igen og igen, selvom han fik klare svar. Som tiden gik, stod det klart, at formålet med Bødkers gentagne spørgsmål og personangreb på Twitter var at stjæle tid fra min valgkamp og hindre, at andre kunne få svar på deres spørgsmål om min politik. Det lykkedes ikke, for min valgkamp langt hen ad vejen blev ført andre steder end Twitter. Da jeg så alligevel blev valgt, truede Bødker så sidenhen med at komme på uinviteret besøg på min bopæl. Bødker fremstår som en radikaliseret radikal.

Ronni Lykke Bødker er ikke vendt tilbage på Journalista.dks henvendelser.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*