Professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet Katherine Richardson er en af de store stemmer i miljødebatten i forhold til, at danskerne skal flyve mindre. En kamp for nedbringelse af CO2-forbruget, der sker samtidig med, at Katherine Richardson selv er storforbruger af flyrejser.
53.156 kilometer.
Så langt har miljøprofessoren Katherine Richardson fløjet indenfor ét enkelt år, ligesom hun også har udvist en forkærlighed for en række eksotiske destinationer som Bermuda, Fort Lauderdale og Costa del Sol.
Det på trods af, at hun ellers er medlem af Klimarådet. En offentligt finansieret organisation, som har til opgave blandt andet rådgive den til enhver tid siddende regering om eksempelvis hvilke transportformer, der er bedst for miljøet. En platform Klimarådet konsekvent har brugt til at fortælle, at flyvning er særdeles skadeligt for miljøet – og at danskerne skal flyve langt mindre, end hvad tilfældet er i dag.
Men overfor Journalista.dk fortæller Katherine Richardson i en email, at hun ikke nødvendigvis anser flyvning for noget, man bør undgå :
– Jeg prøver aldrig, at sige, at andre ikke må flyve. Det er sandt, at flyvning udgør en stor miljøbelastning, men det er langt fra den eneste af vores aktiviteter, der gør. Og jeg tror i øvrigt ikke, at flyvning er noget vi vil eller kan opgive i vores samfund. I sidste ende vil teknologien kunne lade os flyve med god samvittighed (teknologien eksisterer i dag, men den er for dyrt til at den bliver indført). Indtil en renere teknologi tages i brug mener jeg, at vi burde gøre flyvning dyrere, således at den afspejler de reelle miljøudgifter den er forbundet med. Det er derfor jeg som medlem af Klimarådet går ind for en afgift.
Flyveglad miljøprofessor : Man må ikke stimatisere dem der flyver
I det hele taget mener Katherine Richardson ikke, at man skal forsøge at stigmatisere dem, der flyver :
– Jeg synes det er problematisk, at nogen i samfundet vil stigmatisere andre fordi de flyver – eller spiser kød for den sags skyld. Jeg mener dog, at vi som individer og som samfund er nødt til at betragte jordens ressourcer, herunder vores forbrug af atmosfæren som en depot for vores drivhusgasaffald) som vores penge, og ikke bruger flere end nødvendigt. Man kan se på det som om vi alle har en vis mængde ressourcer vi kan råde over, men lige som med vores penge vil forskellige mennesker prioritere deres forbrug på forskellige måder. Jeg forsøger, at forklare det så tit jeg kan komme afsted med det.
Læs også : Professor kræver at danskerne skal flyve mindre – men flyver selv over 53.000 kilometer på ét år
Samtidig lyder det fra Katherine Richardson, at hendes mange rejser er nødvendiggjort af hendes arbejde :
– Mit arbejde medfører, at jeg sidder i mange internationale råd og komiteer. Derudover har jeg haft en større opgave for FN over de sidste 4 år. Jeg forsøger så vidt muligt, at tage møderne virtuelt, men det er jo ikke altid en løsning. Jeg har dog bevist ikke deltaget fysisk i møder i Australien i mange år da tur-retur til Canberra, hvor jeg har et samarbejdspartner, er næsten 35.000 kilometer.
Vær den første til at kommentere