Bilsalget stiger i Danmark, og der kommer flere og flere bilister på vejene. Flere biler på vejene betyder flere muligheder for uheld – derfor handler det om at være forberedt og give sig selv de bedste chancer for en sikker køretur.
En af bilens vigtigste komponenter, hvad angår sikkerhed, er bremserne. Hvis du oplever fejl på dine bremser, er det essentielt, at du kontakter et værksted straks.
Herunder kan du få et overblik over de fire typiske fejl, der sker på bilens bremser.
Når bilen sejler
Hvis du føler, at din bil sejler frem og tilbage, når du påvirker bilens bremser, er det ofte en indikation på, at bremseklodserne slides skævt – dette skal rettes af en mekaniker.
Larm, når du drejer
Hvis bilen larmer, når du drejer på rattet, kan det være en indikation på, at kaliberen ikke sidder optimalt i forhold til bremseskiven.
Skurrelyde, når du bremser
Hvis du hører en skurrende lyd, når du påvirker bilens bremse, kan det være et tegn på, at bremseklodser eller -skiver er slidt op.
Dette kan dog også være et tegn på rust. Hvis lyden kun opstår i starten af dine køretur, er det ikke et alvorligt problem.
Når bremsepedalen giver efter
Hvis du føler, at bremsepedalen er svampet og giver efter, når du trykket almindeligt på den, er det et tegn på, at bremsesystemet mangler væske. Hvis du mangler bremsevæske, vil pedalen ryge i bund, når du trykker på den, og derved vil bremsen være mere eller mindre ubrugelig.
Hvis pedalen giver efter, kan det dog også være en indikation på, at der er kommet luft i bremsesystemet.
Sådan kan du skåne dine bremser
Hvis du endnu ikke oplever en af de ovenstående fejl, er der visse ting, du kan gøre for at forebygge fejl og derved skåne bremserne.
Her får du fire gode tips til, hvordan du passer på bilens bremser:
- Undgå hårde opbremsninger ved at være opmærksom og forudseende
- Undgå langvarige opbremsninger ved at skifte ned i gear og derved anvende motorbremsen
- Anvend ikke koblingen før det er nødvendigt
- Træd let på bremsen og brems i god tid
Hvis du husker på disse fire gode råd, kan du med høj sandsynlighed øge dine bremsers levetid en hel del. Men nogle gange er det bare for sent – og hvad gør du så?
Når uheldet har været ude: Skift og reparation af bremser
Nogle gange er der ikke andet at gøre end at udskifte bilens bremser.
Der er dog et skræmmende faktum. Vidste du, at de fleste fejl på bremserne først opdages ved biluheld eller ved et serviceeftersyn? Dette er på ingen måde forsvarligt, og det skaber stor fare for samtlige trafikanter. Derfor bør du holde øje med de fire ovenstående fejl og jævnlig kontrollere bilens bremser.
Prisen på bremseskifte varierer meget, men husk, at du ikke kan sætte en pris på din egen eller andres sikkerhed.
Sponsoreret indhold
Vær den første til at kommentere