Lønfesten fortsætter i kommunerne : Kommunaldirektørerne har – igen – fået store lønforhøjelser

Pressefoto fra Kommunernes Landsforening

For en række kommunale topfolk er der i disse år noget nær gyldne tider. Blandt de medarbejdergrupper som fast har fornuftige lønstigninger er kommunaldirektørerne, som efterhånden nærmer sig en gennemsnitsløn på 2 millioner kroner.

Lønundersøgelse 2019

Tilbage i sensommeren og begyndelsen af efteråret, var det helt store diskussionsemne blandt landets kommuner de budgetforlig, man stod foran at indgå. Økonomiske aftaler hvor mange kommuner klagede over, at det var svært at få de økonomiske ender til at mødes. For en række kommuners vedkommende blev konsekvensen, at man hævede skatterne – for på den måde at undgå besparelser.

Men det er dog langt fra alle dele af de kommunale forvaltninger, hvor der er økonomisk smalhals. Specielt ikke blandt kommunaldirektørerne, der de seneste år fast har modtaget store lønforhøjelser. Forhold der blandt andet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har indhentet hos landets kommuner i forbindelse med offentliggørelsen af årets lønundersøgelse.

Læs også : Socialdemokrater ansat i hobetal som pressechefer for socialdemokratiske ministre – nu skal Jeppe Kofod og Rasmus Prehn også have deres

En undersøgelse der fastslår at for kommunaldirektører med lønoplysninger for både 2017 og 2018, var der i gennemsnit ganske fornuftige lønstigninger.

Lønforhold for ledende medarbejdere i Assens Kommune og Esbjerg Kommune

 

Stor lønforhøjelse på vestkysten

I 2017 tjente i alt 88 kommunaldirektører inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger i gennemsnit 1.736.058 kroner, hvilket i 2018 var steget til 1.773.944 kroner. Eller hvad der svarer til, at kommunaldirektørerne i gennemsnit fik lønforhøjelser for 37.886 kroner.

Læs også : Dyre ord : Mette Frederiksens taler koster skatteyderne 900.000 kroner om året

En typisk lønstigning var der således på mange måder til Kerteminde Kommunes kommunaldirektør, der i 2017 i alt kunne sætte 1.397.916 kroner ind på lønkontoen, hvilket i 2018 var steget til 1.420.306 kroner. Omvendt kunne andre fynske kommunaldirektører se frem til større lønstigninger, da Assens Kommunes kommunaldirektør mellem 2017 og 2018 gik fra at tjene 1.790.481 kroner til 1.837.879 kroner, mens Nyborg Kommunes kommunaldirektør samme periode steg fra 1.649.925 kroner til 1.764.454 kroner.

Læs også : Pernille Rosenkrantz-Theil fik politisk kampfælle som ny pressechef – efter at forgængeren scorede kæmpe fratrædelsesgodtgørelse og to store bonusser

En langt større lønstigning modtog Esbjerg Kommunes kommunaldirektør, da lønnen i 2018 inklusiv pensionsindbetalinger fra kommunen stod skatteyderne i 2.167.385 kroner mod 1.783.866 kroner i 2017.

Lønforhold for ledelsen i Kerteminde Kommune og Nyborg Kommune




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*