Når DM i landevejscykling løber af stablen til sommer, bliver det langt fra nogen billig oplevelse for skatteyderne. De er nemlig dem, der betaler næsten alle mesterskabernes udgifter.
I Vejle Kommune er de glade for cykelløb. Så glade at de på det nærmeste er fast målby, når det handler om etapeløbet Danmark Rundt. På samme måde som vejlenserne også er blandt de helt store bidragsydere, når Tour de France til næste år kommer til Danmark.
Men allerede til sommer vil der være fyldt op med Danmarks førende landevejsryttere i Vejle Kommune, når der sker afvikling af den såkaldte DM-uge. Arrangøren er Give Cykelklub, som således skal stå for en afgørende del af de praktiske opgaver i forbindelse med løbene.
Men det er dog en opgave, som hverken cykelklubben eller Danmarks Cykle Union forventes i et større omfang at betale for.
I stedet bliver det ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Vejle Kommune skatteyderne, der må punge ud, når de næste danske mestre i landevejscykling skal findes.
Således fremgår det af den indgåede samarbejdsaftale mellem Vejle Kommune og Give Cykelklub, at kommunen yder et sponsorat på 1.250.000 kroner :
– VK (Vejle Kommune, red.) bevilger 1.250.000 kroner til DM 2020, og har ansvaret for afregning af fakturaer og løbende budgetopfølgning. Bevillingen dækker dokumentere udgifter, der ikke er dækket af sponsorater eller øvrige indtægter.
Læs også : Løj om kæmpe sponsorat til landsholdsstjerne : Kommune forsøgte at skjule mærkværdig konstruktion
Ifølge de fremsendte bilag er det samlede budget for DM i cykling på 1.432.500 kroner, eller hvad der svarer til, at Vejle Kommune betaler over 87% af de forventede udgifter. Et økonomisk tilskud som er langt over, hvad andre kommuner tidligere har støttet DM-arrangementer i cykling med.
Læs også : Den foreløbige regning til Vejles skatteborgere for Tour de France-besøg : 5.000.000 kroner
Derved kommer de vejlensiske skatteydere til at betale mere end tre gange så meget som i Guldborgsund, selv om der er tale om det samme arrangement.
Vær den første til at kommentere