Martin Rossen siger i dag farvel til Statsministeriet – og til en årsløn højere end ministre

Del artiklen her:

Når Martin Rossen i dag forlader sin stilling som Danmarkshistoriens mest indflydelsesrige embedsmand, siger han samtidig farvel til en løn, som selv ministre må kigge langt efter.

juristkontoret

Da Folketingsvalget sidste sommer var et overstået kapitel, var det store skiftedag rundt om i ministerierne. Det i forbindelse med fratrædelsen af Lars Løkke Rasmussens regering, som blev erstattet af Mette Frederiksens nye ministerhold.

Men i forlængelse af præsentationerne var der dog ét navn, som trak større opmærksomhed end selv en række af de nyudnævnte ministre. Nemlig Mette Frederiksens nære ven, Martin Rossen, som blev hentet ind i Statsministeriet på en specielt oprettet position. Nemlig som såkaldt stabschef, hvilket dog i første omgang ikke kun skulle være en administrativ position. For det var nemlig Mette Frederiksens indstilling, at hendes nære ven og rådgiver skulle have en række politiske beføjelser, da han som historiens første embedsmand, fik sæde i politiske udvalg på linje med ministre.

Læs også : Mette Frederiksens højre hånd truede journalist – men Statsministeriet vil ikke fortælle med hvad og hvorfor det skete

Efterfølgende måtte statsministeren dog erkende, at hun i forhold til Martin Rossens direkte politiske indflydelse, måske havde været et nummer for hurtigt ude. For efterfølgende måtte Mette Frederiksen trække i land og erkende, at politiske udvalg kun var for politisk valgte.

Statsministeriets oplysninger om Martin Rossens lønforhold

 

Kun overgået af Mette Frederiksen – efter hendes lønforhøjelse i april

Men fra og med midnat er det slut for Martin Rossen i forhold til ansættelsen i Statsministeriet, da han tidligere på sommeren sagde jobbet som stabschef op. Det for i stedet at tiltræde en stilling som Vice President for Danfoss på Als, hvor han først og fremmest får ansvaret for koncernens lobbyvirksomhed.

Læs også : Mette Frederiksen ansætter tro væbner – og giver hende en årsløn på 2.417.947 kroner

Med sin afsked fra Statsministeriet vinker Martin Rossen samtidig farvel til en årsløn, som væsentligt overgår, hvad menige ministre kan se gå ind på kontoen. Således oplyser Statsministeriet overfor Journalista.dk, at Martin Rossens samlede årlige indtjening under hans tid som Mette Frederiksens stabschef stod skatteyderne i 1.466.428 kroner, når der sker medregning af pensionsindbetalinger.

Læs også : Mette Frederiksens taleskriver tjener 900.000 kroner om året – og blev ansat uden jobopslag

Dermed var det alene Mette Frederiksen, der blandt ministrene havde en større indtjening end Martin Rossen. Det skyldes dog kun, at den siddende statsminister i april fik en lønforhøjelse, så Danmarks øverste politiske leder, så årslønnen løber op i 1.605.606 kroner.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*