Kommunekassen var tom – alligevel tog byrådet på eksklusivt slot sammen med topembedsmændene

Holstebro Kommunes pressefoto af sit byråd
Del artiklen her:

Økonomien har ifølge Holstebro Kommunes top været særdeles stram de seneste år, hvilket dog ikke har været til at se, når det har handlet om valg af kursusejendomme for deres egne seminarer.

Sensommeren 2019 var en af de mere problematiske hos Holstebro Kommune, hvis ledelse på det nærmeste var bange for, at man risikerede at komme under administration, hvis ikke man fik lov til at hæve skatten i den nordvestjyske kommune. Det skyldtes at likviditeten indenfor en kort periode ville skrumpe så meget, at det kunne blive kritisk for den socialdemokratisk ledede kommune – selv i forhold til at afholde dagligdagsudgifter.

En økonomisk virkelighed, som var velkendt for alle Holstebro Kommunes byrådsmedlemmer. Det kan blandt andet ses ved, at Venstres gruppeformand, Jens Kristian Hedegaard, overfor Dagbladet Holstebro-Struer udtalte, at man var nødt til at handle :

– Med mindre der sker noget mirakuløst omkring vore indtæger, så står vi med meget store udfordringer.

Læs også : Koncerter og optræden af tv-kendisser : Kommune brændte 900.000 kroner af på indvielse af nyt motorvejsstykke

En vurdering der også gik igen overfor samme medie fra Søren Olesen, gruppeformanden for Dansk Folkeparti :

– Det er ualmindeligt hårde tider, og der er ingen plads til hverken udvidelser eller gaver.

Men når det handlede om byrådsmedlemmernes eget forbrug, var der tilsyneladende ikke på samme måde væsentlige økonomiske begrænsninger.

Holstebro Kommunes udgifter til budgetseminar i 2019 og 2020

 

Eksklusive omgivelser til at finde besparelser

Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i de budgetseminarer, Holstebro Kommune har afholdt de seneste år. Møder hvor fokus i høj grad har været på, at man skulle få de økonomiske ender til at mødes – ved blandt andet at gennemføre kraftige nedskæringer indenfor det sociale område.

Læs også : Kommune forventede stor sponsoropbakning til milliondyr vejfest : Men det var reelt kun det offentlige der købte annoncer – for at blive promoveret overfor sine egne indbyggere

Alligevel valgte kommunens byråd i både 2019 og 2020 at afholde sine budgetseminarer på Hotel Nørre Vosborg, der er blandt Holstebro-områdets mest eksklusive hoteller og kursusejendomme. Det skyldes ikke kun dets naturskønne omgivelser, men også de faciliteterne gæsterne tilbydes. Den slags oplevelser er i sagens natur ikke billige, hvilket heller ikke var tilfældet for Holstebro Kommune i 2019 og 2020, hvor de samlede regninger for spareseminarerne lød på henholdsvis 109.603 kroner og 120.693 kroner.

Læs også : Vandværksmester scorer gigantløn – tjener langt mere end selv statsministeren

2020-seminaret inkluderede endda uddelingen af gavekort, som kunne indløses på et andet lokalt hotel. Det på trods af, at Søren Olesen ellers direkte havde advaret mod uddelingen af gaver.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*