Journalister går ind for fuld åbenhed – bare ikke når det handler om deres egne gyldne håndtryk

Del artiklen her:

Samtidig med at Journalisthøjskolen opdrager sine studerende til at kæmpe for åbenhed i den offentlige forvaltning, har skolens ledelse et noget andet syn på tingene, når det handler om egne gyldne håndtryk.

Kort før sommerferien var der store skiftedag på Journalisthøjskolen, der aktuelt forkortes DMJX. Det i forbindelse med, at rektoren Trine Nielsen forlod sin stilling. En afgang der fik de pæne ord frem fra den statsfinansierede skoles daværende bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, som i sin afskedstale udtalte, at DMJX var blevet styrket under Trine Nielsens ledelse :

– Der er ingen tvivl om, at Trine efterlader skolen et bedre sted, end da hun overtog som rektor, og vi ser frem til forhåbentlig at kunne høste frugterne af hendes og adskillige kollegers hårde arbejde på skolen med akkrediteringsprocessen og til at starten kan gå til et fantastisk projekt med nyt byggeri i Ørestaden til vores campus i København.

Læs også : Kendisjournalist krævede fuld åbenhed : Men hendes egen fede aftale kunne ingen andre byde på – og forhandlingerne foregik mundtligt uden referat

I talen kom Lisbeth Knudsen dog ikke ind på, hvor store økonomiske udfordringer, DMJX havde haft den seneste tid under Trine Nielsens ledelse. Som Journalista.dk tidligere har kunnet afslører, udsprang de blandt andet af dyre kunstindkøb, der kostede skatteyderne et millionbeløb – på trods af at skolen netop havde været igennem fyringsrunder og var ramt af faldende elevtal.

Brev fra konstitueret rektor på DMJX, Jens Grund

 

Tidligere TV2 News-redaktør : Det tilhører privatlivets fred

Men hvad Trine Nielsens afsked med DMJX har kostet skatteyderne, er dog ikke noget, uddannelsesinstitutions ønsker at offentligheden skal have kendskab til. Det fremgår af et svar fra Jens Grund, der aktuelt er konstitueret i Trine Nielsens nu tidligere stilling.

Læs også : Nyt pumpet CV på Radio Loud : Redaktør foregiver at have været fast underviser på Journalisthøjskolen – selv om han blot var hyret ind få timer for år tilbage

Således skriver han i et emailsvar til Journalista.dk, at man mener at lønforhold af denne type er noget, som hører under privatlivets fred :

– Oplysningerne vil derfor kunne undtages fra aktindsigt efter for eksempel §30, stk. 1, nr. 1, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Læs også : Journalisthøjskolen valgte absolut dyreste løsning ved kontroversiel videofilm

Afslaget fra Jens Grund, der indtil skiftet til DMJX var redaktør på TV2 News, kommer på trods af, at offentligheden ellers har et lovkrav på at få oplyst størrelsen på lønningerne indenfor den offentlige sektor.

DMJX har samtidig afvist at svare Journalista.dk på, hvordan afslaget hænger sammen med, at uddannelsesinstitutionen ellers fast offentligt er tilhænger af størst mulig gennemsigtighed indenfor den offentlige forvaltning. Men altså selv mener der er begrænsninger, når det handler om egne forhold.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*