Tidligere TV-stjerne hyret til Mette F-konference : 37.500 kroner for én dags arbejde

Folketingets pressefoto af Mette Frederiksen (S)
Del artiklen her:

Skatteyderne måtte finde den store pung frem, da en konference beskyldt for at være selv-iscenesættelse fra Mette Frederiksen og resten af regeringens side, fandt sted i sensommeren i Fredericia.

Der var fyldt godt op med politiske kendisser i Fredericia, da ”Konference om fremtidens Danmark” løb af stablen. Den største var dog uden sammenligning statsminister Mette Frederiksen, som ikke kun var hovedtaleren, men også lagde konferencens afgørende rammer.

Forhold der var med til at gøre, at den store sammenkomst for mange af oppositionens deltagere, blev anset for at være ren promovering af den siddende statsminister og hendes parti. Ikke kun fordi det var hende der var i centrum, men også i høj grad socialdemokratiske ideer om, hvordan fremtidens Danmark skal udformes.

Læs også : Rundhåndet Mette Frederiksen : 700.000 kroner i snit i årsløn til de ansatte i Statsministeriet

Store konferencer er sjældent en billig oplevelse, hvilket heller ikke var tilfældet for august-konferencen i Fredericia. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Finansministeriet – der fungerede som tovholder på ”Konference om fremtidens Danmark”.

Regning fra Tine Gøtzsche for sin optræden ved ”Konference om fremtidens Danmark”

 

Væsentlig lønnedgang i forhold til Brostrøm-video

Blandt de udleverede bilag er fakturaen, som den tidligere DR-vært Tine Gøtzsche kunne fremsende. Det efter at have fungeret som såkaldt moderator på messen, hvilket vil sige at have været ordstyrer i stil med hendes optrædender på TV-Avisen, hvor hun var ansat i perioden mellem 2010 og 2018.

Læs også : Mette Frederiksen giver sin foretrukne it-rådgiver årsløn på 2.4 millioner kroner – og holder lønforhøjelser og bonusser skjult

Selv om det således efterhånden er flere år siden at Tine Gøtzsche var DR-vært, er hun dog stadig i stand til at hente ganske fornuftige honorarer for sine moderatoropgaver. Således kunne hun inklusiv moms tage 37.500 kroner med sig fra ”Konference om fremtidens Danmark”, selv om arbejdsopgaverne var overstået på kun én enkelt dag.

Læs også : To fuldmægtige blokerer for adgangen til oplysninger om Mette F : Har afsendt den 8. enslydende udsættelse – i samme lille sag

Uanset den markante timeløn for at optræde på konferencen med Mette Frederiksen i centrum, er der dog tale om en væsentlig lønnedgang i forhold til, hvad Tine Gøtzsche tidligere har kunnet kræve for et interview med Søren Brostrøm. Som Journalista.dk tidligere har kunnet afsløre, lød regningen for det 7 minutter lange interview på 61.000 kroner – selv om det reelt kun skulle bruges til et Twitter-opslag.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*