Når sygeplejeskerne gennemgår deres lønsedler er det langt fra alle, hvis indtjening lever op til sidste sommers strejkeslogans fra Dansk Sygeplejeråd.
Nok er nok.
Sådan lød det igen og igen sidste sommer, da landets sygeplejsker gik på barrikaderne for at kræve mere i løn. Det ud fra betragtningerne om, at aflønningen ifølge sygeplejskerne ikke havde fuldt med, hvad der gjaldt andre dele af af arbejdsmarkedet.
Men at man godt kan hæve en iøjnefaldende løn for at udføre traditionelt sygeplejeskearbejde, kan ses af en sag fra Norddjurs Kommune. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, er det langt fra alle sygeplejesker, hvis lønforhold i 2021 levede op til deres fagforenings strejkeslogan.
Således fremgår det af de fremsendte opgørelser, at sygeplejersken på den lille ø Anholt, i 2021 havde en samlet løn på 944.606 kroner. Hertil kom pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren og feriepenge, så hendes samlede indtægt sidste år løb op i 1.039.713 kroner.
2021-løn lige over millionen
Ifølge Norddjurs Kommune, som Anholt hører under, skal sygeplejeskens løn ses i forlængelse af ekstra opgaver, hun er blevet pålagt :
– Sygeplejersken er ansat på en lille ø, hvor sygeplejersken skal være tilgængelig for fastboende borgere og turister 24 timer i døgnet i forbindelse med for eksempel plejeopgaver, sygdom, ulykkestilfælde og senest håndtering af covid-19. Sygeplejerskens løn omfatter ud over pension derfor også en række overenskomstmæssige tillæg.
Læs også : Barbara Bertelsen fortsætter eksplosiv lønudvikling : Har kurs mod 3 millioner kroner om året
Samtidig oplyser Norddjurs Kommune i en email til Journalista.dk, at sygeplejeskens årsløn desuden afspejler blandt andet overarbejde :
– Norddjurs Kommune har i en længere periode søgt endnu en sygeplejerske til Anholt, for at mindske belastningen på den pågældende sygeplejerske. Der er tale om en deltidsstilling, som har været vanskelig at få besat, og det har været medvirkende til, at den ansatte sygeplejerske på Anholt i en periode har løftet en større arbejdsmæssig opgave end under mere normale omstændigheder og i lønnen indgår derfor også overtidsbetaling.
Vær den første til at kommentere