Mens Poul Nyrup Rasmussen havde et noget afslappet forhold til danskernes pensionsudbetalinger under sin tid som statsminister, har han været anderledes effektiv, når det handler om hans egne pensioner.
Da danskerne i 1998 gik til stemmeurnerne for at vælge mellem Poul Nyrup Rasmussen og hans udfordrer Uffe Ellemann-Jensen som Danmarks statsminister, var der ét valgløfte fra socialdemokraten, der satte modstanderen fra Venstre skakmat. Nemlig at Poul Nyrup Rasmussen højtideligt lovede ikke ville røre ved efterlønnen, så længe han var statsminister.
Løftet blev fremsat i den afsluttende partilederrunde aftenen før valget, men alligevel gik der kun ganske få dage, før den nyligt genvalgte statsminister så stort på sit afgørende valgkampløfte. Det på en måde, så efterlønnen reelt blev afskaffet.
Læs også : Millionaflønning af Poul Nyrup Rasmussen : Scorer fire skatteyderbetalte pensioner – på én gang
Derfor skulle man måske også tro, at Poul Nyrup Rasmussen selv har været meget tilbageholdende, når det handler om at opkræve pensionsindbetalinger fra skatteyderne. Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Økonomistyrelsen, synes dette langt fra at være tilfældet.
Ikke kun i forhold til de modtagne udbetalinger, men også fra tidspunktet, hvor Poul Nyrup Rasmussen for første gang kunne se pensionerne rulle ind på kontoen.
Nærmer sig aktuelt en million kroner om året i pensionsindbetalinger – plus det løse
For ifølge de fremsendte opgørelser fra Økonomistyrelsen, modtog Poul Nyrup Rasmussen de første pensionsindbetalinger, længe før han faktisk var i nærheden af at gå på pension. Det skete i 2005, mens han var medlem af Europa Parlamentet.
Dette år modtog socialdemokraten 280.561 kroner i ministerpension, hvilket kom oven i hans almindelige hyre fra EU Parlamentet. Her havde den tidligere statsminister sæde frem til 2009, hvorfor han allerede under sin tid som EU-parlamentariker, sikrede sig over 1 million kroner i ministerpension, inden han faktisk gik på pension efter mandatets udløb i Bruxelles og Strasbourg.
Allerede året efter Poul Nyrup Rasmussen faktisk lod sig pensionere, begyndte der at gå endnu en pension ind på kontoen – det fra hans tid som medlem af Folketinget. Siden da er yderligere to pensioner kommet til, så Poul Nyrup Rasmussen på denne konto aktuelt modtager omkring millionen hvert år fra skatteyderne.
Oven i kommer så de indbringende ligeledes skatteyderbetalte ben, han også har sikret sig.
Vær den første til at kommentere