Årsløn på 2.974.525 kroner for kommunal fjernvarmemand – inklusiv kæmpebonus for aldrig gennemført salg

Fjernvarme Fyns pressefoto af Jan Strømvig – foto taget af Nils Lund Pedersen
Del artiklen her:

Det forgangne år sikrede en fynsk fjernvarmemand sig en aflønning, som nærmede sig det dobbelte af, hvad statsministeren modtager.

En af de helt store varme politiske kartofler på Fyn de seneste par år, har været om det kommunale selskab Fjernvarme Fyn skulle sælges til private investorer. Et eventuelt salg der ikke kun havde betydning for de fynske fjernvarmekunder, men også økonomien hos hovedaktionæren Odense Kommune.

Således var forventningen hos politikerne i HC Andersens hjemby, at et salg kunne indbringe et meget stort millionbeløb. Forventningerne var så fremskredne, at man til en vis grad allerede i budgetterne havde indregnet salg til en privat køber. Hvor mange penge der kunne være tale om, fremgik af et svar fra borgmester Peter Rahbæk Juel til TV2 Fyn. Således oplyste socialdemokraten til statsmediet, at ejerkredsen kunne se frem til at modtage 900 millioner kroner.

Læs også : Presset økommune gav gyldne håndtryk i millionklassen efter skandalesager til direktører – og hævede skatten

Men selv om salget efter omfattende lokale protester aldrig blev gennemført, modtog ledende medarbejdere hos Fjernvarme Fyn alligevel iøjnefaldende såkaldte stay-on-bonusser i forbindelse med salgsprocessen.

Forhold der fremgår af aktindsigter, Journalista.dk har opnået hos Fjernvarme Fyn.

Fjernvarme Fyns opgørelse over 2020-aflønning af sin ledelse

 

Årsløn lige under 3 millioner kroner for kommunal fjernvarmemand

Ifølge de fremsendte opgørelser fra Fjernvarme Fyn, modtog selskabets to øverst placerede medarbejdere, Jan Strømvig og Jan Kjeld Pedersen, bonusser for at forblive i virksomheden i forbindelse med salgsprocessen på henholdsvis 341.147 kroner og 490.508 kroner.

Læs også : Mette Frederiksen uddelte kontante julegaver : Gav sine taleskrivere kæmpe bonusser – oven i løn omkring millionen

Bonusserne for det aldrig gennemførte salg, kom oven i den almindelige aflønning, som embedsmændene modtog i 2020. For Jan Strømvigs vedkommende en særdeles iøjnefaldende en af slagsen, da hans årsløn stod skatteyderne i 2.158.448 kroner. Hertil kom arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, hvilket sammen med stay-on-bonusen gjorde, at hans samlede indtjening i 2020 lød på 2.974.525 kroner. En aflønning tæt på at være det dobbelte statsministeren, da denne årligt tjener omkring de 1.6 millioner kroner.

Læs også : Mette Frederiksens lønfest fortsætter : Giver sin taleskriver kvart million mere i løn end hvad andre ministre betaler deres

Dermed lå Jan Strømvig omkring 750.000 kroner over sin næstkommanderende, Jan Kjeld Pedersen, da denne inklusiv stay-on-bonus og arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, måtte tage til takke med en samlet aflønning på 2.259.089 kroner.

Del artiklen her:




5 Comments

  1. Driftig mand denne Strømvig. Djøfer naturligvis!
    DJØF har set, at der er penge nok i “velfærdsdstyranniet” Danmark, de har derfor sat som deres højeste mål, at DJØF-medlemmerne skal begunstiges mest mulig af denne overflod af penge/midler i de offentlige kasser.

    De kloge, narrer de mindre kloge! eller “die dumme dänen” ælsker bare at betale verdenens højeste skatter&afgifter!
    Derfor kan denne Strønvig, og tusindevis af chefer i de offentlige institutioner, årligt trække million-lønninger ud af “velfærdsstaten” Danmark.
    For der er penge nok!
    Danskerne tror de er rige, men de er snotdumme!
    P. SIAD! Stem NB!

  2. jeg vil da gerne tage til takke med en årsløn på “kun” 2.259.089, bare lige 2-3 år

  3. Den kloge narrer den mindre kloge. Hvor er det dog ekstremt dumt. Bestyrelsen bør stå til ansvar.

  4. Klart, at der ikke er midler til bare en beskeden lønstigning til sygeplejerskerne, som hver dag er med til at redde liv, også politikere og DJØF’ere

  5. @ Torben Petersen. “Bestyrelsen bør stå til ansvar”. Tjaaee, hvis du ser på hvem der sidder i bestyrelsen for FjernVarme Fyn, finder du er flok socialdemokrater o.a. levbrødspolitikere, med Anker Boye i spidsen(jaja, ham der på en studierejse til Grækenland skulle se PornHub hele natten for næsten 300.000,-, ja, på skatteydernes regning) de bevilger med glæde astronomiske lønninger til Djøferne, for at dække over deres egne honorar på DKK 120.000,- pr bestyrelsesmøde.

    Og, om varmeregningen bliver lidt højere i år end sidste år, jamen herreGud,
    nu er der snart studietur til Vietnam, for at se på fjernvarmerør, med alt betalt af fjernvarme-kunderne, der i øvrigt er tvunget til at aftage fjernvarme.
    Jojo, vi lever skam i et demokrati!

    P. SIAD! Stem NB!

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*