Årsløn på 3.735.351 kroner rakte ikke : DRs generaldirektør scorede også stor lønforhøjelse i 2020

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn
Del artiklen her:

Igen i år var der råd til ekstra gode gaver under juletræet hjemme hos Maria Rørbye Rønn. For mens de private medier kæmper med at få økonomien til at løbe rundt og undgå store fyringsrunder, har der igen været lønfest på statsmediet.

Det er de færreste private virksomheder, som er kommet igennem 2020 uden store økonomiske udfordringer. Det kendes også indenfor medieverdenen, hvor en række mediekoncerner som blandt andet Jysk-Fynske Medier har måttet afskedige en række medarbejdere – ligesom det også har været nødvendigt for et af landets absolut største mediehuse at finde alternative løsninger, når det har handlet om at få de økonomiske ender til at mødes.

Men samme udfordringer har der ikke været på Danmarks Radio, der endda fik hævet sit budget midt under coronakrisen. Det efter at den socialdemokratiske regering med opbakning fra sine røde støttepartier, tilbagerullede en række nedskæringer, der blev vedtaget under Lars Løkke Rasmussens regeringstid.

Læs også : DF-ordfører om generaldirektørs gigantløn : Bestyrelsesformand må gribe ind

Et politisk paradigmeskift overfor statsmediet, der måske ikke så overraskende medførte stor opbakning fra DRs øverst placerede embedsmand, generaldirektør Maria Rørbye Rønn. For dermed synes hendes meget omdiskuterede løn også for fremtiden at være sikker på at stige yderligere, selv om den efterhånden nærmer sig 4 millioner kroner om året.

DRs opgørelse over sin generaldirektørs 2020-aflønning

 

Ny lønstigning til i forvejen markant lønnet embedsmand

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Danmarks Radio, at Maria Rørbye Rønn også sikrede sig en lønforhøjelse i 2020. Det efter at hun i 2019 i alt kunne sætte 3.735.351 kroner ind på lønkontoen, når der sker medregnelse af de pensionsindbetalinger, som foretages af Danmarks Radio.

Læs også : DR-generaldirektør fyrede 150 medarbejdere – og hævede kæmpebonus

Af de udleverede bilag fra DR fremgår således, at Maria Rørbye Rønns grundløn i 2020 udgjorde 3.152.664 kroner. Hertil kom pensionsindbetalinger og andre ydelser fra DR, således at den juristuddannede generaldirektør i alt modtog en betaling på 3.790.763 kroner.

Det er dog langt fra første gang, Maria Rørbye Rønn tager endnu et nøk op ad lønstigen. De seneste år har hun fast fået lønforhøjelser, hvilket typisk har drejet sig om omkring 50.000 kroner om året. Samtidig har DR løbende fundet det nødvendigt at udbetale store bonusser til sin generaldirektør, hvilket eksempelvis skete i 2014.

Læs også : DR med spenderbukserne på : Bruger 61.3 millioner kroner på at kopiere Youtube

Her modtog Maria Rørbye således en ekstraudbetaling på 150.000 kroner i forlængelse af, at hun havde stået i spidsen for en stor afskedigelsesrunde blandt de statsansatte mediefolk.

Del artiklen her:




12 Comments

  1. dette er en skandale at hun igen får ekstra penge for ikke at lave en pind. Hvorfor bliver borgerne ikke spurgt om de vil betaler disse lønninger. Hun er ikke 500.000 værd

    • Jeg er helt enig, men kan vi ikke få en afstemning om et prisleje for en generaldirektør eller om det er værd at have en sådan, hun laver vel ikke andet end være kransekagefigur og hæve en fed løn, ud med hende og fordel hendes arbejde mellem de andre direktører.
      I fremtiden kommer licencensen ind over skatten, og så kan vi ikke følge, hvor meget hendes og de andres løn stiger. Hun scorer efter min mening den fortjeneste DR blev snydt for, pga de mennesker der undlod at betale licens,som selvfølgelig ikke er i orden, men at hun skal have en sådan fed løn, og at hun selv bestemmer lønforhøjelse, det er ikke fair.
      Så lad os da betale licens som tidligere, og ansætte nogle kontormus, som kan sidde og tjekke adresser og se om de er tilmeldt DR. Det vil i hvert fald være billigere for seerne,som er utilfredse med de programmer vi får.
      Ellers kan vi sætte det i udbud, hvorfor skal det være staten der styrer DR?

  2. Hallo. Det kan sgu da ikke passe at man skal have næsten 4 mill. for at bestyre en “genudsendelsesforretning”. Når man så tænker på hvad Sosu-hjælpere og “skraldemænd”, som er væsentlig vigtigere for samfundet, får, så kan man da kun føle trang til at brække sig i lårtykke stråler !!! Og så “resultatløn” !!! (for vel ikke at lave rei meget andet end at fyre nogle folk. Det er der vist nogle lavtlønnede, der lige så godt kunne klare.
    Gad vide hvad hun selv tænker om hendes uundværlighed i det cirkus ???

    • Hvis det havde været en privat ejet radio/tv station var den gået konkurs for længe siden.
      FYR hende hun skal ikke kunne søge jobet igen.

  3. Ja det er godt for karrieren at rose Mette Frederiksen – der var ekstra penge både til DR og chefen! Lidt dårligere gik det for det medie der var kritisk overfor Mette – Radio 24/7 – de blev lukket ned! Nord Korea light??

  4. Det er fuldstændigt vanvittigt at
    lønninger er blevet presset derop,
    men det siger noget om den grådighed
    der stiger mere og mere i dette samfund.
    Det samme gør sig gældende i forskellige
    Landsforeninger af social karakter

  5. “det siger noget om den grådighed der stiger mere og mere i dette samfund”
    Skattebetalerne der holder dette røde-samfund kørende, er ikke de grådige!
    Det er det socialistiske-Regime på toppen af dette velfærdstyranni, dygtigt kontrolleret af DJØF´erne, der er Grådige.
    OG hvorfor? jo “die dumme dänen” ææææællssker at betale verdenens højeste skatter& afgifter. Så der er jo penge nok!
    Tænk på hvem I stemmer på næste gang!
    Herregud Rønnen får 262.000.00 kroner i grundløn pr måned! hun er da alle pengen værd i denne socialistiske propaganda maskine.
    P. SIAD.

  6. Det eneste der er at komme efter i denne, som i utallige andre sager, er, at vi må diskutere betimeligheden af politisk valgte ledelser. Ikke kun i DR, men i adskillige offentlige og halvoffentlige virksomheder, eftersom det i sidste ende er vælgernes præferencer, der er bestemmende for udviklingen.

  7. Det korupte medie skal igen have goder imens mange virksomheder kæmper for overlevelse. Generaldirektør min bare , hun skulle have en ganske almindelig løn som alle andre… Hun gnider sig i hænderne ,og vi andre betaler for gildet…føj for satan… Den røde regering skal væltes , så DR. Kan få en ende. Ydende rødes støtte , havde i været lukket for længe siden..

  8. ” … årsløn aktuelt på 3.790.763 kroner kroner, …”.
    Her er en af forklaringerne på, at farverne er slidt af Barnaby.
    STOP. HJÆLP. VI KAN IKKE TÅLE MERE BARNABY!!!!

Skriv et svar til Bjarne Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*